Sagerne T-168/10 og T-572/10

Europa-Kommissionen

mod

Société d’économie mixte d’équipement de l’Aveyron (SEMEA) og

Commune de Millau

»Voldgiftsbestemmelse – støttekontrakt vedrørende lokal udvikling bestående i udførelse af forberedende arbejder og påbegyndelse af et europæisk center for lokal virksomhed i Millau (Frankrig) – tilbagebetaling af en del af det udbetalte forskud – formaliteten vedrørende et søgsmål anlagt mod et fransk selskab, der er slettet i handels- og selskabsregisteret – anvendelse af fransk ret – administrativ kontrakt – tilbagesøgning af fejlagtigt udbetalte beløb – forældelse – håndhævelse af voldgiftsbestemmelse – gældsovertagelse – teorien om det accessoriske element – tredjemandsløfte«

Sammendrag – Rettens dom (Tredje Afdeling) af 19. september 2012

1.      Retslig procedure – indbringelse af sag for Retten på grundlag af en voldgiftsbestemmelse – søgsmål anlagt mod et selskab, der er slettet i handels- og selskabsregisteret – prøvelse af formaliteten med hensyn til gældende national ret

(Art. 256, stk. 1, første afsnit, TEUF og art. 272 TEUF)

2.      National ret – fransk ret – inddrivelse af fordringer mod et halvoffentligt lokalt selskab, der er slettet i handels- og selskabsregisteret

3.      Retslig procedure – stævning – formkrav – fastlæggelse af søgsmålets genstand – kort fremstilling af søgsmålsgrundene

[Statutten for Domstolen, art. 21, stk. 1; Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c)]

4.      Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – ulovlighed – skade – årsagsforbindelse – den ene betingelse ikke opfyldt – erstatningssøgsmålet forkastet i det hele

(Art. 340, stk. 2, TEUF)

5.      Retslig procedure – indbringelse af sag for Retten på grundlag af en voldgiftsbestemmelse – Rettens kompetence udelukkende defineret i artikel 272 TEUF og voldgiftsbestemmelsen – anvendelse af nationale kompetenceregler – udelukket

(Art. 272 TEUF)

6.      Retslig procedure – indbringelse af sag for Retten på grundlag af en voldgiftsbestemmelse – anvendelse af bestemmelsen på tredjemand på grundlag af et tredjemandsløfte i kontrakten – lovlig – mulighed for ensidig ophævelse – grænser

(Art. 272 TEUF)

7.      Retslig procedure – indbringelse af sag for Retten på grundlag af en voldgiftsbestemmelse – stævning – formkrav for voldgiftsbestemmelsen – skriftlig formalisering

(Art. 272 TEUF; Rettens procesreglement, art. 44, stk. 5a)

1.      En sag, der er anlagt i henhold til en voldgiftsbestemmelse på grundlag af artikel 272 TEUF mod et selskab, må afvises, hvis det sagsøgte selskab hverken havde retsevne eller søgsmålskompetence på datoen for sagens anlæg. Det er loven vedrørende oprettelsen af det pågældende selskab, der finder anvendelse i denne henseende.

I tilfælde, hvor gældende national ret anerkender muligheden for efter likvidationens afslutning at opretholde et selskabs status som juridisk person, når tredjemand gør krav på en fordring mod et selskab, der oprindeligt er et selskab med sociale aktiviteter, kan et søgsmål vedrørende inddrivelse af denne fordring antages til realitetsbehandling, uanset slettelsen af det nævnte selskab i handels- og selskabsregisteret.

(jf. præmis 52-55 og 57)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 52-56, 63-67, 71, 78-83, 85-89, 92-96, 127, 128, 154 og 156-158)

3.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 99)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 106 og 107)

5.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 115-119, 123 og 148)

6.      Indsættelsen i en kontrakt af en voldgiftsbestemmelse, der gør det muligt for Unionen at indbringe en tvist mellem Unionen og en tredjemand for Unionens retsinstanser, er ikke i strid med betingelsen i artikel 272 TEUF om, at en voldgiftsbestemmelse skal være indeholdt i en af Unionen eller i en på dens vegne indgået aftale. Dels kan et tredjemandsløfte nemlig anses for et løfte, der er afgivet på vegne af Unionen. Dels skal denne betingelse i artikel 272 TEUF netop fortolkes således, at den er til hinder for, at Unionens retsinstanser har kompetence til at træffe afgørelse i tvister vedrørende en kontrakt i situationer, hvor dette ikke er udtryk for Unionens ønske. Når der er tale om en voldgiftsbestemmelse, der udelukkende er vedtaget til fordel for Unionen, kan denne imidlertid ikke påberåbes imod Unionens ønske.

Eftersom en voldgiftsbestemmelse har aftaleretlig karakter, er der intet til hinder for, at en sådan bestemmelse kan vurderes under hensyntagen til de almindelige aftaleretlige principper i medlemsstaternes retsordener. Selv om det følger af disse principper, at en kontrakt kun er bindende for parterne, er dette princip nemlig ikke til hinder for, at to parter ved et tredjemandsløfte overdrager en ret til tredjemand. I denne henseende fremgår det af generelle aftaleretlige principper, at eksistensen af et tredjemandsløfte kan opstå ved en udtrykkelig aftale mellem en løftemodtager og en løftegiver, der har til formål at tillægge tredjemand en rettighed. Eksistensen af et sådant løfte kan endvidere udledes af kontraktens formål eller sagens omstændigheder.

Løftemodtageren og løftegiveren af et tredjemandsløfte kan endvidere under visse omstændigheder ophæve eller ændre den bestemmelse, der indeholder de pågældende rettigheder. Det følger imidlertid af almindelige aftaleretlige principper, at dette ikke er muligt, når den tredjemand, der opnår en fordel ved løftet, har meddelt løftegiveren eller løftemodtageren, at han ønsker at gøre denne rettighed gældende.

(jf. præmis 134, 135, 138 og 144)

7.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 145 og 146)