Appel iværksat den 29. april 2024 af Papouis Dairies LTD m.fl. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tiende Afdeling) den 21. februar 2024 i sag T-361/21, Papouis Dairies m.fl. mod Kommissionen

(Sag C-314/24 P)

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: Papouis Dairies LTD, Pagkyprios organismos ageladotrofon (POA) Dimosia LTD, Pagkypria Organosi Ageladotrofon, E. Gavrielides Oy, Neomax Sales SRL og FFF Fine Foods Pty Ltd (ved abogados A. Pomares Caballero og M. Pomares Caballero og dikigoros N. Korogiannakis)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Republikken Cypern

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

Den appellerede dom ophæves.

Der tages stilling til annullationsanbringenderne.

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/591 ¹ af 12. april 2021 om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (»Χαλλούμι« (Halloumi)/»Hellim« (BOB)), herunder og som ændret ved de tre ændringer, annulleres.

Kommissionen tilpligtes at betale appellanternes sagsomkostninger.

Subsidiært henvises sagen til Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Retten har tilsidesat artikel 86 i Rettens procesreglement, artikel 263 TEUF samt artikel 53, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012 ¹ om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer, sammenholdt med artikel 6b i delegeret forordning (EU) nr. 664/2014 ² og artikel 10a i gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 ³ ved at fastsætte, at sagsøgernes anmodning om tilpasning af deres påstande og anbringender ikke kunne antages til realitetsbehandling og ved at erklære, at Kommissionen ikke skal revidere indholdet af standardændringer af en beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB), som en medlemsstat har informeret den om, og ikke har nogen beslutningskompetence for så vidt angår offentliggørelsen af ændringerne, hvorfor en offentliggørelse af standardændringerne ikke er en retsakt fra Kommissionen, som kan prøves ved EU’s retsinstanser.

Retten har tilsidesat artikel 41, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«) ved ikke at finde, at en 10-årig periode, i absolutte tal, til at registrere en BOB er for meget, og ved at fastsætte, at det alene er i tilfælde af, at udløbet af en overdrevent lang periode kan formodes at påvirke selve indholdet af den afgørelse, der er truffet ved afslutningen af den administrative procedure, at en manglende hensyntagen til princippet om overholdelse af en rimelig frist påvirker den pågældende procedures gyldighed.

Retten har tilsidesat artikel 50, stk. 1, artikel 51 og artikel 52, stk. 3, litra b), i forordning (EU) nr. 1151/2012 samt artikel 296 TEUF og chartrets artikel 41, stk. 1, ved at fastsætte, at Kommissionen ikke er forpligtet til at tage udtrykkeligt stilling til alle de argumenter, som er fremsat af de personer, der har indgivet begrundede indsigelser mod registreringen af en BOB, og ved at konkludere, at Kommissionen, i forbindelse med den vurdering, som fulgte efter de indsigelser, der blev indgivet på procedurens EU-niveau, havde begrænsede skønsbeføjelser, dvs. til at kontrollere, at de faktuelle oplysninger indeholdt i ansøgningen om registrering af en BOB ikke var behæftet med åbenbare fejl.

Retten har tilsidesat artikel 50, stk. 1, og artikel 52, stk. 3, litra b), sammenholdt med artikel 5, stk. 1 og 7, i forordning (EU) nr. 1151/2012 samt artikel 263 TEUF ved at fastsætte, at en anerkendt fejl samt fire andre potentielle fejl, som under alle omstændigheder ikke ville blive anset for at være åbenbare, og som alle var relateret til et link til en BOB-specifikation, ikke er tilstrækkeligt til at godtgøre, at Kommissionen ikke har foretaget en egentlig undersøgelse af ansøgningen om registreringen af en BOB.

Retten har tilsidesat artikel 5, stk. 1, artikel 6, stk. 1, artikel 7, stk. 1, samt artikel 10 og 50 i forordning (EU) nr. 1151/2012 ved at fastsætte, at det forhold, at det på det tidspunkt, hvor Kommissionen træffer afgørelse om at registrere en BOB, kun er en begrænset del af de produkter, som er omfattet af den produktbetegnelse, som foreslås registreret, der fremstilles i overensstemmelse med den pågældende specifikation, ikke i sig selv berettiger til at afvise den pågældende produktbetegnelse.

Retten har tilsidesat princippet om god forvaltning ved at konkludere, at Kommissionen ikke var forpligtet til at vente på resultatet af den sag, som verserede ved den nationale domstol, før den registrerede en BOB, og ved at konkludere, at national domstols annullation af en administrativ afgørelse om tilladelse til at registrere en BOB ikke automatisk indebærer en annullation af Kommissionens efterfølgende gennemførelsesforordning om registrering af den pågældende BOB.

____________

¹ EUT 2021, L 125, s. 42.

¹ Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21.11.2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT 2012, L 343, s. 1).

¹ Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 664/2014 af 18.12.2013 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 med hensyn til fastlæggelsen af EU-symboler for beskyttede oprindelsesbetegnelser, beskyttede geografiske betegnelser og garanterede traditionelle specialiteter og med hensyn til visse regler om oprindelse, visse procedureregler og visse yderligere overgangsbestemmelser (EUT 2014, L 179, s. 17).

¹ Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 af 13.6.2014 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT 2014, L 179, s. 36).