Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 15. februar 2005 af Lotto Sport Italia S.p.A. mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag T-62/05)

(Det sprog, stævningen er affattet på: engelsk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 15. februar 2005 anlagt sag mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) af Lotto Sport Italia S.p.A. Treviso (Italien), ved avvocati S. Feltrinelli og G. Brogi. Den anden part i sagen for appelkammeret var Lotos Brillen Vertriebs-GmbH, Eisingen (Tyskland).

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Afgørelse truffet den 7. oktober 2004 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 572/2003-4 annulleres.

-    Det fastslås, at det ansøgte varemærke ikke kan forveksles med indsigerens EF-varemærke nr. 610 642 og det internationale varemærke nr. 447 179, for så vidt det omfatter varer i klasse 9, nemlig "sportsbriller, ikke fremstillet af ædle materialer".

-    Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ansøger om EF-varemærket:
Lotto Sport Italia S.p.A.
EF-varemærket, der søges registreret:
Figurmærket "Lotto" for varer i klasse 3, 9 og 16 [briller, brillestel, brilleetuier, brillekæder, brillesnore, brilleglas, kikkerter (optik, ..)] − ansøgning nr. 1 443 183.

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:

Lotos Brillen Vertriebs GmbH.
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:
EF-ordmærket og det internationale ordmærke "Lotos" for varer i klasse 9, 14 og 18 (optiske apparater og instrumenter, briller, brillestel, særlig af metal; ædle metaller og legeringer heraf; læder og læderimitationer,.....) - EF-varemærke med registreringsnr. 610 642.

Indsigelsesafdelingens afgørelse:
Afslag på varemærkeansøgningen for så vidt angår de varer, der er omfattet af indsigelsen, dvs. varer i klasse 9.
Appelkammerets afgørelse:
Afslag på klagen.

Søgsmålsgrunde:
Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 40/94 1.

____________

1 - Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).