Sag anlagt den 11. september 2006 - ISD Polska og Industrial Union of Donbass mod Kommissionen
(Sag T-273/06)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøgere: ISD Polska sp. z.o.o. (Częstochowa, Polen) og Industrial Union of Donbass Corp. (Donetsk, Ukraine) (ved avocats C. Rapin og E. Van den Haute)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgernes påstande
Sagen antages til realitetsbehandling.
Artikel 3 i Kommissionens beslutning af 5. juli 2005 om den af Polen ydede støtte til Huta Częstochowa S.A. [meddelt under K(2005) 1962] annulleres.
- Subsidiært fastslås, at Polens forpligtelse til at tilbagesøge den i beslutningens artikel 3 nævnte støtte med renter ikke består på tidspunktet for sagsanlægget, og at de nævnte støttebeløb med renter derfor ikke skal betales.
- Mere subsidiært annulleres beslutningens artikel 3, stk. 2, andet punktum, og spørgsmålet om forrentning hjemvises til Kommissionen til ny afgørelse i overensstemmelse med sagens bilag A eller enhver udtalelse fra Retten i dommens præmisser.
Under alle omstændigheder tilpligtes Kommissionen at betale sagens omkostninger.
Hvis Retten fastslår, at det er unødvendigt at træffe afgørelse i nærværende sag, tilpligtes Kommissionens at betale sagens omkostninger i henhold til artikel 87, stk. 6, sammenholdt med artikel 90, litra a), i Rettens procesreglement.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ved beslutning K(2005) 1962 endelig udg. af 5. juli 2005 (statsstøtte nr. C 20/04, ex. NN 25/04) fandt Kommissionen, at visse former for omstruktureringsstøtte, som Polen har ydet stålproducenten Huta Częstochowa SA, var uforenelige med fællesmarkedet, og krævede støtten tilbagebetalt. Sagsøgeren ISD Polska er en efterfølger til modtageren af statsstøtten og et helejet datterselskab af den anden sagsøger, Industrial Union of Donbass. De to sagsøgere er i den anfægtede beslutning opført blandt de virksomheder, som hæfter solidarisk for tilbagebetalingen af den støtte, som blev erklæret uforenelig med fællesmarkedet.
Sagsøgerne har til støtte for deres påstand om delvis annullation af beslutningen fremført seks anbringender.
Sagsøgerne har med det første anbringende gjort gældende, at Kommissionen har anlagt et åbenbart urigtigt skøn med hensyn til de faktiske omstændigheder, der var afgørende for afslutningen af undersøgelsen. Sagsøgerne har gjort gældende, at når der gennemføres en sag af den oprindelige modtager af den uforenelige støttes aktiver, som blev erhvervet af ISD Polska (og Donbass), er det sælgeren af den oprindelige støttemodtager, som bevarer retten til den pågældende støtte, og som skal sikre dens tilbagebetaling. Sagsøgerne har gjort gældende, at en korrekt fastlæggelse af de relevante faktiske omstændigheder i denne sag vedrørende salget af aktiverne i Huta Częstochowa til ISD Polska (og Donbass) burde have ført Kommissionen til at antage, at støtten på grund af overtagelsen af Huta Częstochowas produktionsmidler til en pris, som svarer til markedsprisen, allerede herigennem burde være tilbagebetalt til sælgeren. Kommissionen har ifølge sagsøgerne tilsidesat pligten til at foretage en omhyggelig og uvildig efterprøvelse af alle de relevante elementer i den foreliggende sag.
Sagsøgernes andet anbringende vedrører en påstået tilsidesættelse af retten til at fremsætte bemærkninger, således som den følger af artikel 88 EF og artikel 6 i forordning nr. 659/1999
1. Sagsøgerne har gjort gældende, at offentliggørelsen i EU-Tidende af beslutningen om at indlede en formel undersøgelsesprocedure ikke tilstrækkeligt præcist definerer hverken den anfægtede støtte eller størrelsen heraf, selv om Kommissionen ifølge sagsøgerne allerede kendte disse oplysninger, hvilket har hindret sagsøgerne i at få kendskab til, hvilken støtte der var omfattet af undersøgelsen, og vurdere hensigtsmæssigheden i at fremsætte bemærkninger.
Den samme påståede mangel udgør grundlaget for sagsøgernes tredje anbringende, nemlig tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning. Sagsøgerne har gjort gældende, at hvis beslutningen om at indlede undersøgelsen havde gjort det muligt for Donbass at få kendskab til, hvilken støtte der var genstand for proceduren, havde selskabet kunnet fremføre omstændigheder, der - som ISD Polska og Donbass gør i dette søgsmål - påviser, at støtten er forenelig med fællesskabsretten.
Sagsøgerne har med det fjerde anbringende gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat tiltrædelsestraktatens protokol nr. 8 om strukturomlægning af den polske stålindustri
2 ved at fortolke visse af dens bestemmelser helt bogstaveligt, men som ifølge sagsøgerne burde have været fortolket i lyset af de mål, der forfølges, og i betragtning af de omstændigheder, hvorunder traktaten blev vedtaget. Denne angiveligt forkerte fortolkning foranledigede Kommissionen til ved sin beslutning at kræve tilbagebetaling af den statsstøtte, som inden vedtagelsen af protokol nr. 8 blev modtaget af virksomheder, der ikke står opført i bilag 1, som udpeger otte virksomheder, som kan modtage støtte fra Polen som en undtagelse til artikel 87 EF og artikel 88 EF. Sagsøgerne har gjort gældende, at Kommissionen ved på denne måde at handle uden retligt grundlag ikke har kompetence til at træffe en beslutning vedrørende visse former for støtte, der er omfattet af den anfægtede beslutning, og som derfor er et indgreb i andre fællesskabsinstitutioners kompetence rationae temporis.
Det femte anbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 14, stk. 1, i forordning nr. 659/1999, idet beslutningen om at tilbagesøge støtten er i strid med princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, retssikkerhedsprincippet samt ligebehandlingsprincippet.
Sagsøgerne har med det sjette anbringende subsidiært gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat forordning nr. 794/2004
3 ved beregningen af den rente, som skal anvendes ved tilbagesøgningen af den i den foreliggende sag omhandlede støtte.