Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

     RETTENS DOM

     af 3. april 2003

i de forenede sager T-44/01, T-119/01 og T-126/01, Eduardo Vieira, SA m.fl. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber(1)

    ("Fiskeri ( fiskeriaftalen med Argentina ( finansiel fællesskabsstøtte ( nedsættelse ( annullationssøgsmål ( erstatningssøgsmål")

    (Processprog: spansk)

I de forenede sager T-44/01, T-119/01 og T-126/01, Eduardo Vieira SA, Vigo-Pontevedra (Spanien), ved advokaterne R. García-Gallardo Gil-Fournier og M.D. Domínguez Pérez, sagsøger i sagerne T-44/01 og T-126/01, Vieira Argentina SA, Buenos Aires (Argentina), ved advokaterne R. García-Gallardo Gil-Fournier og M.D. Domínguez Pérez, sagsøger i sag T-44/01, Pescanova SA, Chapela (Spanien), ved advokaterne A. Creus Carreras, B. Uriarte Valiente og S. Rodríguez Artacho, sagsøger i sag T-119/01, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: S. Pardo Quintillán og J. Guerra Fernández), angående en påstand om, i sag T-44/01, erstatning i henhold til artikel 235 EF og artikel 288, stk. 2, EF for skade forvoldt på grund af suspensionen af udbetalingen af restbeløbet af den finansielle støtte tildelt projekt ARG/ESP/SM/26-94 til oprettelsen af et blandet selskab inden for rammerne af aftalen om forbindelserne mellem Fællesskabet og Den Argentinske Republik på havfiskeriområdet, i sag T-119/01 annullation af Kommissionens beslutning af 19. marts 2001 om nedsættelse af støtten tildelt projekt ARG/ESP/SM/17-94 med henblik på oprettelsen af et blandet selskab inden for rammerne af aftalen om forbindelserne mellem Fællesskabet og Den Argentinske Republik på havfiskeriområdet og i sag T-126/01 annullation af Kommissionens beslutning af 19. marts 2001 om nedsættelse af støtten tildelt projekt ARG/ESP/SM/26-94 med henblik på oprettelsen af et blandet selskab inden for rammerne af aftalen om forbindelserne mellem Fællesskabet og Den Argentinske Republik på havfiskeriområdet, har Retten (Tredje Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, K. Lenaerts, og dommerne J. Azizi og M. Jaeger; justitssekretær: ekspeditionssekretær J. Palacio González, den 3. april 2003 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)Sagerne T-44/01, T-119/01 og T-126/01 forenes med henblik på domsafsigelsen.

2)Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

3)Sagsøgerne betaler sagens omkostninger.

____________

1 - EFT C 134 af 5.5.2001 og C 245 af 1.9.2001.