Sag T-141/01

Entorn, Societat Limitada Enginyeria i Serveis

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»EUGFL – tilskud til et demonstrationsprojekt til produktion af sumak med nye former for dyrkningsteknik – ophævelse af den finansielle støtte fra fonden«

Sammendrag af dom

1.      Økonomisk og social samhørighed – strukturindgreb – fællesskabsfinansiering – beslutning om suspension, nedsættelse eller ophævelse af en oprindelig ydet støtte – tilbagebetaling af urigtigt udbetalte beløb – forpligtelse, der påhviler støttemodtageren

(Rådets forordning nr. 2052/88, art. 4, stk. 1, og art. 5, stk. 2, forordning nr. 4253/88, art. 24, og forordning nr. 4256/88, art. 8)

2.      Økonomisk og social samhørighed – strukturindgreb – fællesskabsfinansiering – støttemodtagerens informations- og loyalitetsforpligtelse – tredjemands uregelmæssigheder begået i modtagerens navn – uregelmæssigheder begået af administratoren – tilregnet modtageren

3.      Økonomisk og social samhørighed – strukturindgreb – fællesskabsfinansiering – beløb, der er udbetalt til tredjemænd – beløb, der anses for udbetalt direkte til modtageren – betingelser

4.      Retspleje – begæring om foranstaltninger med henblik på bevisoptagelse og sagens tilrettelæggelse – begæring fremsat på et andet tidspunkt i sagen, end hvor fremlæggelse af nye beviser er tilladt – antagelighed – betingelser

[Rettens procesreglement art. 44, stk. 1, litra e), og art. 48, stk. 1]

1.      Artikel 24 i forordning nr. 4253/88 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 2052/88 for så vidt angår samordningen af de forskellige strukturfondes interventioner såvel som interventionerne fra Den Europæiske Investeringsbank og de øvrige eksisterende finansielle instrumenter angiver ikke udtrykkeligt, hvem der skal være adressat for en beslutning om ophævelse af en fællesskabsstøtte, og præciserer ikke, hvem forpligtelsen til at tilbagebetale de urigtigt udbetalte beløb til Kommissionen påhviler.

Det fremgår dog af artikel 4, stk. 1, og af artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 2052/88 om strukturfondenes opgaver og effektivitet samt om samordningen af deres interventioner indbyrdes såvel som med interventionerne fra Den Europæiske Investeringsbank og de øvrige eksisterende finansielle instrumenter, med senere ændringer, at når fællesskabsaktionen antager form af Kommissionens direkte finansiering af pilot- og demonstrationsprojekter, rettes de beslutninger, der træffes i henhold til forordning nr. 4253/88, med senere ændringer, til de individuelle modtagere af fællesskabsstøtte. Det følger heraf, at når der er tale om en aktion, der finansieres direkte af Kommissionen i henhold til artikel 8 i forordning nr. 4256/88 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 2052/88 for så vidt angår EUGFL, Udviklingssektionen, skal beslutningen om ophævelse rettes til modtageren af fællesskabsstøtten, hvem forpligtelsen til at tilbagebetale således påhviler.

(jf. præmis 61 og 88)

2.      Modtageren af en økonomisk fællesskabsstøtte kan ikke frigøre sig fra den informations- og loyalitetsforpligtelse, der påhviler ham over for Kommissionen, ved at benytte en tredjemands tjenesteydelser frem for egne midler. Følgelig kan dennes eventuelle forsømmelse ved udførelsen af modtagerselskabets administrators instrukser tilregnes modtageren.

På samme måde må en grov uregelmæssighed, der er begået af modtagelsesselskabets administrator ved manøvrer, som havde til formål at bortlede udbetalingerne af den fællesskabsstøtte fra de formål, som de var bestemt til, tilregnes modtagelsesselskabet. Andre personers deltagelse i disse uregelmæssigheder kan ikke fritage modtageren af støtten fra dennes ansvar for handlinger, der er udført i navn af dennes administrator.

(jf. præmis 70, 79 og 80)

3.      De beløb, der er udbetalt direkte til modtageren af Kommissionen som fællesskabsfinansiering, må sidestilles med beløb, som denne har udbetalt til tredjemænd på modtagerens ordre. Derimod kan beløb, der er udbetalt til tredjemænd uden nogen ordre, som udgår fra nævnte modtager, eller som ikke kan tilregnes denne, ikke anses for at være udbetalt til denne modtager.

(jf. præmis 90 og 91)

4.      For at Retten kan tage stilling til, om en foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse er hensigtsmæssig for retsforhandlingernes rette forløb, må den part, som fremsætter begæring herom, over for Retten i det mindste henvise til holdepunkter for, at foranstaltningen har betydning for sagens behandling. Hvis en sådan begæring har til formål at opnå nye faktiske oplysninger og fremsættes på et trin i sagen, hvor fremlæggelse af nye beviser i princippet er forbudt, er det bl.a. nødvendigt, at den part, som begærer disse foranstaltninger, redegør for grundene til, at denne begæring ikke har kunnet fremsættes tidligere.

(jf. præmis 132)