Language of document :

Sag anlagt den 30. november 2016 – QF mod Kommissionen

(Sag T-846/16)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: QF (Barcelona, Spanien) (ved advokaterne L. Ruiz Ezquerra, R. Oncina Borrego, I. Sobrepera Millet og A. Hernández Pardo)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Kommissionens afgørelse af 4. juli 2016 om statsstøtte SA.29769 (2013/C) (ex 2013/NN), som Spanien har indrømmet visse fodboldklubber, er i strid med artikel 107, stk. 1, TEUF, og artikel 108, stk. 3, TEUF, da muligheden for en konsolidering af regnskaber, der er opstået som følge af den tilladelse, som fire klubber i medfør af lov nr. 10/1990 har fået til at deltage i forskellige sportsgrene, ligesom anvendelsen af en lavere selskabsbeskatningssats, også er en statsstøtte, der er uforenelig med det indre marked, hvilket Kommissionen skulle have fastslået.

Følgelig annulleres/ophæves foranstaltningen, og Kongeriget Spanien pålægges at tilbagesøge den støtte, der er erklæret uforenelig med det indre marked, hos modtagerne. Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som dem, der er gjort gældende i sag T-845/16, QG mod Kommissionen.

____________