Sag anlagt den 28. marts 2007 - Noworyta mod Parlamentet

(Sag F-30/07)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Lidia Noworyta (Bruxelles, Belgien) (ved avocats S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og E. Marchal)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

Annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 28. april 2006, hvorved den afslog en indstilling af 20. oktober 2005 fra sagsøgerens overordnede om at bevilge hende et fast beløb for overarbejde, der er udført under særlige betingelser som omhandlet i artikel 3 i bilag VI til vedtægten, eller en anden form for vederlag, eventuelt i form af et tillæg i medfør af vedtægtens artikel 56a eller 56b.

Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for sit sagsanlæg har sagsøgeren for det første gjort gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af det generelle princip, hvorefter enhver arbejdstager skal være underlagt rimelige arbejdsvilkår, bl.a. for så vidt angår arbejdstid og arbejdstidsudligning/vederlag for overarbejde eller som følge af en særlig tilrettelæggelse af arbejdstiden.

Sagsøgeren har navnlig anført, at artikel 3 i bilag VI til vedtægten i modsætning til vedtægtens artikel 56b og 56c ikke betinger muligheden for at bevilge arbejdstageren et fast beløb for overarbejde, der er udført under særlige arbejdsbetingelser, af, at det har været udført regelmæssigt. Efter sagsøgerens opfattelse har ansættelsesmyndigheden begået en retlig fejl ved at tilføje denne betingelse i de interne regler, der er vedtaget om udligning af overarbejde.

Ansættelsesmyndigheden har ligeledes begået en retlig fejl ved at angive, at tjenestemænd, der er ansat efter den 1. maj 2004, ikke kan opnå et sådant vederlag, skønt dette udtrykkeligt er fastsat i de nævnte interne regler.

Sagsøgeren har endvidere anført, at afgørelsen om at afslå enhver arbejdstidsudligning eller vederlag for hendes særlige arbejdsbetingelser er i strid med vedtægtens artikel 56a og 56b og med ligebehandlingsprincippet.

Endelig er Parlamentets standpunkt ifølge sagsøgeren ikke overbevisende, idet generaldirektøren for Formandskabets Generelle Direktion har hævdet, at ingen i telefonomstillingen regelmæssigt udfører overarbejde, skønt ansættelsesmyndigheden har konkluderet, at der var iværksat en undersøgelse for at vurdere mulighederne for at harmonisere arbejdsvilkårene i den omhandlede tjeneste, netop som følge af tjenestens usædvanlige arbejdstider i forhold til de almindelige/generelle arbejdstider.

____________