Language of document :

Rettens dom af 27. september 2012 - Kuwait Petroleum m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-370/06) 

(Konkurrence - karteller - det nederlandske marked for asfalt - beslutning, der fastslår en tilsidesættelse af artikel 81 EF - bøder - samarbejde under den administrative procedure - betragtelig merværdi - ligebehandling - ret til forsvar)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Kuwait Petroleum Corp. (Shuwaikh, Kuwait), Kuwait Petroleum International Ltd (Woking, Det Forenede Kongerige) og Kuwait Petroleum (Nederlandene) BV (Rotterdam, Nederlandene) (ved solicitor D. Hull og advokat G. Berrisch)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved F. Castillo de la Torre, som befuldmægtiget, bistået af advokat L. Gyselen)

Sagens genstand

Principalt en påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2006) 4090 endelig af 13. september 2006 vedrørende en procedure i henhold til artikel 81 [EF] (sag COMP/F/38.456 - Asfalt (Nederlandene)) og subsidiært en påstand om nedsættelse af den bøde, sagsøgerne er blevet pålagt i den pågældende beslutning.

Konklusion

1)    Europa-Kommissionen frifindes.

2)    Kuwait Petroleum Corp., Kuwait Petroleum International Ltd og Kuwait Petroleum (Nederlandene) BV betaler sagens omkostninger.

____________

1 - EUT C 20 af 27.1.2007.