Sag T-538/11

Kongeriget Belgien

mod

Europa-Kommissionen

»Statsstøtte – folkesundhed – støtte til finansiering af screening for overførbare spongiforme encephalopatier (TSE) hos kvæg – afgørelse, der erklærer støtten delvis forenelig og delvis uforenelig med det indre marked – annullationssøgsmål – akt, der indeholder et klagepunkt – formaliteten – begrebet fordel – begrebet selektivitet«

Sammendrag – Rettens dom (Første Afdeling) af 25. marts 2015

1.      Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – begreb – akter, der fremkalder bindende retsvirkninger – afgørelse, der kvalificerer en anmeldt foranstaltning som statsstøtte og erklærer denne forenelig med det indre marked – omfattet

(Art. 107, stk. 1 og 3, TEUF, 108 TEUF og 263 TEUF)

2.      Statsstøtte – begreb – statens indgriben på områder, der ikke har været genstand for en harmonisering i Den Europæiske Union – omfattet

(Art. 107 TEUF og 108 TEUF)

3.      Statsstøtte – begreb – statslig foranstaltning, der letter de byrder, der normalt belaster en virksomheds budget – byrder, der følger af overholdelsen af nationale bestemmelser – udgifter til obligatoriske kontroller, der vedrører produktionen eller markedsføringen af varer – omfattet – byrder, der har forbindelse med statens udøvelse af offentlige myndighedsbeføjelser – ingen betydning – princippet om, at forureneren betaler – ingen betydning

(Art. 107, stk. 1, TEUF)

4.      Statsstøtte – begreb – tildeling af en fordel til støttemodtagerne – formålet om beskyttelse af den offentlige sundhed – ingen betydning for kvalifikationen af en foranstaltning som støtte

(Art. 107, stk. 1, TEUF)

5.      Statsstøtte – begreb – foranstaltningens selektive karakter – differentieringer mellem virksomheder, der befinder sig i en tilsvarende faktisk og retlig situation – foranstaltning, der kun er til fordel erhvervsdrivende i en sektor under udelukkelse af andre sektorer – begrundelse begrundet ved arten og opbygningen af den omhandlede byrdeordning – foreligger ikke

(Art. 107, stk. 1, TEUF)

6.      Statsstøtte – begreb – foranstaltningens selektive karakter – tildeling af en fordel til støttemodtagerne – sammenlignende vurdering i forhold til andre virksomheder i den samme medlemsstat og ikke med virksomheder i andre medlemsstater

(Art. 107, stk. 1, TEUF)

7.      Annullationssøgsmål – formål – afgørelse, der beror på flere grunde, der hver især er tilstrækkeligt grundlag for konklusionen – afgørelse vedrørende statsstøtte – anbringende vedrørende en fejl eller en anden uregelmæssighed, der kun påvirker en grund – anbringende, der ikke kan føre til annullation af afgørelsen

(Art. 263 TEUF)

8.      Retslig procedure – stævning – formkrav – kort fremstilling af søgsmålsgrundene – tilsvarende krav for argumenter, der fremføres til støtte for et anbringende

(Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 47-49 og 53)

2.      På statsstøtteområdet gælder, at medlemsstaternes indgriben på områder, som ikke har været genstand for en harmonisering i Den Europæiske Union, ikke er udelukket fra anvendelsesområdet for bestemmelserne om kontrol af statsstøtte. Såfremt det modsatte blev tiltrådt, ville dette således nødvendigvis føre til, at bestemmelserne i artikel 107 TEUF og 108 TEUF ville miste deres effektive virkning.

(jf. præmis 65 og 67)

3.      På statsstøtteområdet omfatter begrebet byrder, der normalt belaster en virksomheds budget, bl.a. supplerende udgifter, som virksomhederne skal afholde som følge af forpligtelser, der følger af lovgivning, regler eller aftale, og som finder anvendelse på en økonomisk aktivitet, såsom udgifterne til obligatoriske kontroller vedrørende produktion eller markedsføring af varer.

Desuden er begrebet byrder, der normalt belaster en virksomheds budget, ikke begrænset til udgifter, der følger af anvendelsen af princippet om, at forureneren betaler. Den omstændighed, at dette princip ikke finder anvendelse, hvis den anses for fastslået, kan ikke ændre denne konklusion.

Den omstændighed, at virksomheder pålægges byrder i henhold til en national lovgivning, hvilke byrder nødvendigvis har forbindelse med den berørte medlemsstats udøvelse af myndighedsbeføjelser, er under alle omstændigheder ikke til hinder for, at nævnte byrder kan kvalificeres som byrder, der normalt belaster en virksomheds budget.

(jf. præmis 76, 77, 85, 96, 104 og 105)

4.      Artikel 107, stk. 1, TEUF sondrer ikke ud fra grundene til eller formålet med de af bestemmelsen omfattede indgreb, men bestemmelsen definerer disse i kraft af deres virkninger. Formålet om beskyttelse af folkesundheden, som forfølges med den omhandlede foranstaltning, hvis det er korrekt, er således ikke tilstrækkeligt til at forkaste den kvalifikation af statsstøtte, som Kommissionen har lagt til grund i en afgørelse.

(jf. præmis 80 og 81)

5.      På statsstøtteområdet gælder, at den selektive karakter af en foranstaltning, der indfører en differentiering mellem virksomheder med hensyn til byrder, for det første er fastslået med rette, når Kommissionen har fastslået, at de erhvervsdrivende i oksekødssektoren er begunstiget af en fordel, som ikke er til rådighed for virksomhederne i andre sektorer, idet disse erhvervsdrivende har den fordel, at den kontrol, som de er forpligtet til at gennemføre før afsætningen eller markedsføringen af deres produkter, er gratis, mens virksomhederne i andre sektorer ikke har denne fordel.

For det andet vurderes en foranstaltnings selektive karakter i forhold til samtlige virksomheder og ikke i forhold til virksomheder, som er begunstiget af den samme fordel inden for den samme gruppe.

Den omstændighed, at støttemodtagerne skal bære byrder, som virksomhederne i andre sektorer ikke skal bære, hvis den er korrekt, er endelig utilstrækkeligt til at godtgøre, at differentieringen mellem virksomheder med hensyn til byrder er begrundet ved arten og opbygningen af den omhandlede byrdeordning.

(jf. præmis 103, 110, 111 og 114-116)

6.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 124)

7.      Når de resterende begrundelser i en afgørelse berettiger konklusionen om, at en støtteforanstaltning er selektiv, selv uden et urigtigt hensyn vedrørende denne foranstaltnings selektive karakter, kan den af Kommissionen begåede fejl ikke rejse tvivl om lovligheden af denne institutions afgørelse.

(jf. præmis 126)

8.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præms 131)