Language of document : ECLI:EU:T:2014:949





Rettens dom (Syvende Afdeling) af 13. november 2014 – Natura Selection mod KHIM – Afoi Anezoulaki (natur)

(Sag T-549/10)

»EF-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EF-ordmærket natur – ældre ansøgning om figurmærket natura – relativ registreringshindring – risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009«

1.                     EF-varemærker – klagesag – søgsmål ved Unionens retsinstanser – Rettens kompetence – påbudsbeføjelse – foreligger ikke (Rådets forordning nr. 207/2009, art. 65, stk. 6) (jf. præmis 22)

2.                     EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – bedømmelseskriterier [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 27)

3.                     EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – vurdering af risikoen for forveksling – kundekredsens opmærksomhedsniveau [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 28)

4.                     EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – lighed mellem de berørte varer eller tjenesteydelser – bedømmelseskriterier [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 29 og 33)

5.                     EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – ordmærket natur og figurmærkerne natura, natura selection og natura casa [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 30 og 34-38)

Angående

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 6. september 2010 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 217/2010-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Natura Selection, SL og Afoi Anezoulaki AE.

Konklusion

1)

Afgørelsen truffet den 6. september 2010 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 217/2010-2) annulleres.

2)

Harmoniseringskontoret betaler sagens omkostninger.