Rettens dom af 12. september 2013 – Italien mod Kommissionen
(Sag T-218/09) 1
(Sprogordning – meddelelser om almindelige udvælgelsesprøver med henblik på ansættelse af assistenter – prøvernes sprog – valg af det andet sprog blandt tre officielle sprog)
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Den Italienske Republik (ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, bistået af avvocato dello Stato P. Gentili)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved J. Currall og J. Baquero Cruz, derefter ved J. Curall og G. Gattinara, som befuldmægtigede)
Intervenient til støtte for sagsøgeren: Republikken Letland (ved K. Drēviņa, som befuldmægtiget)
Sagens genstand
Påstand om annullation af meddelelserne om almindelige udvælgelsesprøver EPSO/AST/91/09 med henblik på oprettelse af en reserveliste til ansættelse af assistenter (AST 3) på området for »Offset« og EPSO/AST/92/09 med henblik på oprettelse af en reserveliste til ansættelse af assistenter (AST 3) på området for »Prépresse«, offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende af 18. marts 2009 (EUT C 63 A, s. 1).
Konklusion
1) Meddelelserne om almindelige udvælgelsesprøver EPSO/AST/91/09 med henblik på oprettelse af en reserveliste til ansættelse af assistenter (AST 3) på området for »Offset« og EPSO/AST/92/09 med henblik på oprettelse af en reserveliste til ansættelse af assistenter (AST 3) på området for »Prépresse«, offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende af 18. marts 2009, annulleres.
2) Den Italienske Republik, Republikken Letland og Europa-Kommissionen bærer deres egne omkostninger.
____________1 EUT C 180 af 1.8.2009.