Rettens dom (Tredje Afdeling) af 18. marts 2015 –
Cahier m.fl./Rådet og Kommissionen

(Sagerne T-195/11, T-458/11, T-448/12 og T-41/13)

»Ansvar uden for kontraktforhold – forbud mod, at producenter af vin, der er fremstillet af druer til flere formål, selv destillerer alkohol af vin, der er fremstillet af druer til flere formål, og som er produceret i overskud i forhold til den normalt fremstillede mængde – de nationale myndigheders anvendelse af denne lovgivning«

1.                     Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – ulovlighed – erstatningssøgsmål begrundet i, at der i henhold til EU-retten foreligger et forbud mod, at producenter af vin, der er fremstillet af druer til flere formål, selv destillerer alkohol af vin, der er fremstillet af druer til flere formål, og som er produceret i overskud i forhold til den normalt fremstillede mængde – et sådant forbud foreligger ikke – ansvar ikke pådraget (art. 340, stk. 2, TEUF; Rådets forordning nr. 1493/1999, art. 28; Kommissionens forordning nr. 1623/2000, art. 41 og 42 samt art. 65, stk. 3, 8 og 9) (jf. præmis 22, 39, 44, 45 og 50-54)

2.                     EU-lovgivningen – fortolkning – metoder – ordlyds-, formåls- og kontekstfortolkning (jf. præmis 34)

3.                     Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – ulovlighed – skade – årsagsforbindelse – kumulative betingelser – den ene betingelse ikke opfyldt – erstatningssøgsmålet forkastet i det hele (art. 340, stk. 2, TEUF) (jf. præmis 56)

Angående

Påstand om erstatning for den skade, som sagsøgerne hævder at have lidt som følge af den retsforfølgelse og de domme, de er blevet genstand for i Frankrig med den begrundelse, at de i forskellige produktionsår ikke havde overholdt den obligatoriske ordning om destillation, som er fastsat i artikel 28 i Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin (EFT L 179, s. 1), og gennemført ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1623/2000 af 25. juli 2000 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 1493/1999 for så vidt angår markedsmekanismer (EFT L 194, s. 45).

Konklusion

1) Sagerne T-195/11, T-458/11, T-448/12 og T-41/13 forenes med henblik på denne dom.

2) Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen frifindes.

3) Jean-Marie Cahier og de andre sagsøgere, hvis navne figurerer i bilaget til dommen, bærer hver deres egne omkostninger i forbindelse med hovedsagen og betaler de af Rådet og Kommissionen afholdte omkostninger.

4) Jean-Marie Cahier og de andre sagsøgere i sag T-195/11 betaler omkostningerne i forbindelse med sag T-195/11 R om foreløbige forholdsregler.

5) Den Franske Republik bærer sine egne omkostninger.