Language of document :

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 26. juni 2008 - SIC mod Kommissionen

(Sag T-442/03) 1

(Statsstøtte - foranstaltninger truffet af Den Portugisiske Republik til fordel for den offentlige radio- og tv-virksomhed RTP til finansiering af dens public service-opgave - beslutning, der fastslår, at visse foranstaltninger ikke udgør statsstøtte, og at de øvrige er forenelige med fællesmarkedet - kvalifikation af statsstøtte - forenelighed med fællesmarkedet - pligten til en omhyggelig og upartisk undersøgelse)

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: SIC - Sociedade Independente de Comunicação, SA (Carnaxide, Portugal) (ved avocats C. Botelho Moniz, E. Maia Cadete og M. Rosado da Fonseca)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (først ved M. Balta og F. Florindo Gijón, som befuldmægtigede, derefter ved M. Niejahr, J. Buendía Sierra og G. Braga da Cruz, som befuldmægtigede, og sidst ved G. Braga da Cruz, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2005/406/EF af 15. oktober 2003 om ad hoc-foranstaltninger iværksat af Portugal til fordel for RTP (EUT 2005 L 142, s. 1), for så vidt som den fastslår, at visse af disse foranstaltninger ikke udgør statsstøtte, og at de øvrige er forenelige med fællesmarkedet.

Konklusion

1)    Artikel 1 i Kommissionens beslutning 2005/406/EF af 15.oktober 2003 om ad hoc-foranstaltninger truffet af Portugal til fordel for RTP annulleres.

2)    Artikel 2 i beslutning 2005/406 annulleres, for så vidt som den fastslår, at fritagelsen fra afgifter og gebyrer for registrering ikke udgør statsstøtte.

3)    I øvrigt frifindes Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

4)    Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler fire femtedele af SIC - Sociedade Independente de Comunicação, SA's - omkostninger.

5)    SIC bærer en femtedel af sine egne omkostninger.

____________

1 - EUT C 71 af 20.3.2004.