Sag C-381/16

Salvador Benjumea Bravo de Laguna

mod

Esteban Torras Ferrazzuolo

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Supremo)

»Præjudiciel forelæggelse – forordning (EF) nr. 207/2009 – EU-varemærker – artikel 16 – varemærker som genstand for ejendomsret – EU-varemærkets ligestilling med et nationalt varemærke – artikel 18 – overdragelse af varemærke, der er registreret for en agent eller repræsentant for den, der er indehaver af varemærket – national bestemmelse, der giver mulighed for at anlægge søgsmål om overdragelse af ejendomsretten til et nationalt varemærke, som er registreret i strid med indehaverens rettigheder eller tilsidesætter en retlig eller kontraktlig forpligtelse – forenelighed med forordning nr. 207/2009«

Sammendrag – Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 23. november 2017

1.        Præjudicielle spørgsmål – forelæggelse for Domstolen – spørgsmålet, om forelæggelsesafgørelsen er afsagt i overensstemmelse med de nationale bestemmelser vedrørende retternes sammensætning og virkemåde – ingen prøvelse ved Domstolen

(Art. 267 TEUF)

2.        Præjudicielle spørgsmål – forelæggelse for Domstolen – fortolkningsspørgsmål – forelæggelsespligt – omfang

(Art. 267, stk. 3, TEUF)

3.        EU-varemærker – EU-varemærket som genstand for ejendomsret – EU-varemærkets ligestilling med et nationalt varemærke – anvendelse af national bestemmelse, der giver mulighed for at anlægge søgsmål om overdragelse af ejendomsretten til et nationalt varemærke, som er registreret i strid med indehaverens rettigheder eller tilsidesætter en retlig eller kontraktlig forpligtelse – lovlig – betingelser – situation, der ikke er omfattet af artikel 18 i forordning nr. 207/2009

(Rådets forordning nr. 207/2009, art. 16 og 18)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 26)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 29)

3.      Artikel 16 og 18 i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om [EU]-varemærker skal fortolkes således, at de med hensyn til et EU-varemærke ikke er til hinder for anvendelsen af en national bestemmelse som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter en person, der har lidt skade ved registreringen af et varemærke, som er søgt registreret i strid med dennes rettigheder, eller ved en tilsidesættelse af en retlig eller kontraktlig forpligtelse, kan gøre krav på overdragelse af ejendomsretten til det nævnte varemærke, forudsat at den pågældende situation ikke henhører under de situationer, der er omfattet af denne forordnings artikel 18.

(jf. præmis 38 og domskonkl.)