Sag anlagt den 23. juli 2007 - Martin mod Parlamentet

(Sag T-276/07)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Hans-Peter Martin (Wien, Østrig) (ved avocat É. Boigelot)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

Europa-Parlamentets generalsekretærs beslutning af 10. maj 2007, meddelt den 14. maj 2007, hvorved det blev besluttet, at sagsøgeren uberettiget havde fået udbetalt et vist beløb, og at dette beløb i henhold til artikel 27, stk. 3, i det interne regulativ om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer skulle tilbagesøges hos sagsøgeren, annulleres.

For så vidt som det findes nødvendigt, annulleres generaldirektøren for Europa-Parlamentets Generaldirektoratet for Økonomis beslutning af 13. juni 2007 til gennemførelse af beslutningen af 10. maj 2007, hvorved sagsøgeren blev tilpligtet inden for 30 dage efter beslutningen at betale ovennævnte beløb eller at fremlægge en skriftlig plan accepteret af Parlamentet for afvikling af gælden.

For så vidt som det findes nødvendigt, annulleres enhver gennemførelsesbeslutning til beslutningen, som måtte lægge tidligere eller blive vedtaget under behandlingen af denne sag.

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Efter en undersøgelse af de sekretariatsgodtgørelser, som sagsøgeren havde fået tildelt som medlem af Europa-Parlamentet, fastslog OLAF i en rapport visse uregelmæssigheder. Parlamentets generalsekretær traf på baggrund af denne rapport den anfægtede beslutning af 10. maj 2007, hvorved det blev besluttet, at sagsøgeren i henhold til artikel 27, stk. 3, i det interne regulativ om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer skulle tilbagebetale de uberettiget udbetalte beløb.

Sagsøgeren har til støtte for sit søgsmål påberåbt sig fire anbringender.

For det første er der foretaget en urigtig og upræcis anvendelse af det interne regulativ om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer og særligt dets artikel 14 og 27, stk. 3.

For det andet er der anlagt et åbenbart fejlskøn, hvad angår betydningen af den dokumentation, som sagsøgeren har fremlagt.

Endvidere har sagsøgeren gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af Rådets forordning nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget ¹ samt af proportionalitetsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling.

Endelig har sagsøgeren gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af kontradiktionsprincippet og -retten.

____________

¹ - EFT L 248, s. 1.