Language of document :

Appel iværksat den 17. december 2013 af Europa-Kommissionen til prøvelse af Personalerettens dom af 7. oktober 2013 i sag F-97/12, Thomé mod Kommissionen

(Sag T-669/13 P)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved J. Currall og G. Gattinara, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: Florence Thomé (Bruxelles, Belgien)

Appellantens påstande

Dom afsagt af Personaleretten den 7. oktober 2013 i sag F-97/12, Thomé mod Kommissionen, ophæves.

Det af Florence Thomé anlagte søgsmål i sag F-97/12 afvises eller under alle omstændigheder frifindes Kommissionen.

Afgørelsen om sagernes omkostninger udsættes.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremsat fem anbringender.

1.    Første anbringende vedrørende en tilsidesættelse af begrebet akt, der indeholder et klagepunkt. Kommissionen har for det første gjort gældende, at en akt, som ansættelsesmyndigheden allerede har annulleret under en klagesag, ikke kan annulleres inden for rammerne af en retssag, og for det andet at en afgørelse, hvormed der gives medhold i den pågældendes påstande, ikke kan kvalificeres som en akt, der indeholder et klagepunkt (den appellerede doms præmis 28-37).

2.    Andet anbringende vedrørende for det første en retlig fejl i forbindelse med afgrænsningen af ansættelsesmyndighedens kontrolbeføjelse og Personalerettens kontrolbeføjelse for så vidt angår udvælgelseskomitéernes afgørelser samt Personalerettens prøvelsesret, og for det andet en fordrejning af sagens genstand og en tilsidesættelse af kontradiktionsprincippet (den appellerede doms præmis 50-52 i). Kommissionen har gjort gældende, at Personaleretten har anvendt et fejlagtigt kriterium for den retlige prøvelse, der overskrider grænserne for dens prøvelsesret, for så vidt angår to afgørelser, som var indbragt for den, nemlig ansættelsesmyndighedens afgørelser.

3.    Tredje anbringende vedrørende en tilsidesættelse af de retslige regler vedrørende vurderingen af, om der foreligger et eksamensbevis på universitetsniveau i henhold til meddelelsen om udvælgelsesprøve (den appellerede doms præmis 56-58). Kommissionen har gjort gældende, at Personaleretten begik en retlig fejl, idet den anså den professionelle værdi af et eksamensbevis for dets akademiske værdi, og heraf udledte at et ikke-officielt eksamensbevis – såsom et eksamensbevis, der er uddelt af en privat uddannelsesinstitution, og hvis akademiske værdi ikke er anerkendt – skal tages i betragtning af ansættelsesmyndigheden.

4.    Fjerde anbringende vedrørende en tilsidesættelse af begrundelsespligten for så vidt som ansættelsesmyndigheden ikke ved indgivelsen af appellantens ansøgning forklarede, hvordan hendes eksamensbevis ved den første instans var i overensstemmelse med betingelsen i udvælgelsesmeddelelsen, når denne overensstemmelse først blev fastslået efterfølgende, dvs. under klagesagen (den appellerede doms præmis 56, 57 og 60-64).

5.    Femte anbringende vedrørende en retlig fejl for så vidt som Personaleretten anså, at sagsøgeren i første instans ikke længere kan ansættes, og at hun derfor skal tilkendes erstatning (den appellerede doms præmis 74).