Sag anlagt den 24. januar 2011 - Aecops mod Kommissionen

(Sag T-53/11)

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: AECOPS - Associação de Empresas de Construção, Obras Públicas e Serviços (Lissabon, Portugal) (ved advokaterne J. da Cruz Vilaça og L. Pinto Monteiro))

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Kommissionens beslutning truffet den 27. oktober 2010 vedrørende sag 89 0771 P1 i henhold til hvilken det afgiftsbeløb, der blev godkendt ved Kommissionens beslutning af 22. marts 1989 K (89) 0570, blev nedsat til PTE 48 504 201, annulleres i henhold til artikel 263 TEUF med de deraf følgende retsvirkninger, og der nedlægges herved påstand om betaling af 628 880, 97 EUR

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet fremsat to anbringender.

1.    Det første anbringende vedrører overskridelse af en rimelig frist til at vedtage beslutningen, idet der foreligger:

-    forældelse af sagen: sagsøgeren har gjort gældende, at den anfægtede beslutning blev vedtaget efter den frist på 4 år, der er fastsat for forældelse af sagen i henhold til artikel 3 i Rådets forordning nr. 2988 af 18. december 1995 (EF, Euratom) om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser. Selv om det godtgøres, at der foreligger en eventuel afbrydelse af forældelsesfristen for sagen, er denne overskredet med det dobbelte, uden at der blev truffet en beslutning i overensstemmelse med bestemmelsen i. 4. afsnit i den nævnte forordnings artikel 3, stk. 1. Den anfægtede beslutning skal således anses for retsstridig og kan ikke gennemføres, idet den relevante lovgivning ikke kan anvendes grundet forældelse.

-    Tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet: sagsøgeren er af den opfattelse, at den omstændighed, at Kommissionen lod hengå mere end 20 år mellem den konstaterede retsstridighed og vedtagelsen af den endelige beslutning, medførte, at der foreligger manglende iagttagelse af retssikkerhedsprincippet. Dette grundlæggende princip i Den Europæiske Unions retsorden bestemmer, at enhver person har ret til, at spørgsmål, der vedrører ham, bliver behandlet af Unionens institutioner inden for rimelig tid.

-    Tilsidesættelse af retten til forsvar: sagsøgeren er af den opfattelse, at hans ret til forsvar er blevet tilsidesat, idet sagsøgeren, henset til at der er hengået mere end tyve år mellem den påståede retsstridighed og vedtagelsen af den endelige beslutning, er blevet frataget muligheden for rettidigt at fremsætte sine egne bemærkninger, dvs. i den periode, hvor sagsøgeren stadig havde de dokumenter til rådighed, der havde kunnet berettige afholdelsen af de udgifter, som Kommissionen fandt ikke kunne godkendes.

2.    Andet anbringende vedrører tilsidesættelse af begrundelsespligten: sagsøgeren er af den opfattelse, at den anfægtede afgørelse ikke opfylder de krav om begrundelse, som er fastsat i artikel 296 TEUF. Den anfægtede afgørelse angiver ikke, ikke engang summarisk, de grunde, der har ført til en nedsættelse af det finansielle tilskud fra ESF, og heller ikke skrivelsen fra IGFSE, som underrettede sagsøgeren om den anfægtede afgørelse, angiver på en forståelig måde grunden til nedsættelsen af nævnte tilskud og hvilke udgifter, der kunne godkendes eller ikke godkendes. Ifølge sagsøgeren må denne begrundelsesmangel føre til, at Retten annullerer den anfægtede afgørelse.

____________