Sag anlagt den 24. januar 2011 - AECOPS mod Kommissionen
(Sag T-52/11)
Processprog: portugisisk
Parter
Sagsøger: AECOPS - Associação de Empresas de Construção, Obras Públicas e Serviços (Lissabon, Portugal) (ved advokaterne J. da Cruz Vilaça og L. Pinto Monteiro)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
Kommissionens afgørelse af 27. oktober 2010 vedrørende sag 89 0979 P3 om nedsættelse til 426 070 PTE af den støtte, der var blevet godkendt ved Kommissionens afgørelse K(89) 0570 af 22. marts 1989, og om krav om tilbagebetaling af et beløb på 14 430,02 EUR, annulleres i henhold til 263 TEUF.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet gjort to søgsmålsgrunde gældende.
1) Den første søgsmålsgrund, der er baseret på en overskridelse af en rimelig frist for vedtagelse af afgørelsen, omhandler følgende:
Forældelse: Sagsøgeren anfører, at da den anfægtede afgørelse blev vedtaget, var forældelsesfristen på fire år i artikel 3 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser allerede udløbet. Selv hvis der forelå en eventuel afbrydelse af forældelsesfristen, er den frist, der er dobbelt så lang som forældelsesfristen, ligeledes udløbet, uden at der er blevet vedtaget nogen afgørelse som omhandlet i denne forordnings artikel 3, stk. 1, fjerde afsnit. Eftersom der foreligger forældelse af den omhandlede ret, bør den anfægtede afgørelse anses for at være ulovlig og ugennemførlig.
Tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet: Sagsøgeren gør gældende, at det forhold, at Kommissionen har ladet mere ende tyve år gå fra det tidspunkt, hvor de påståede uregelmæssigheder fandt sted, og datoen for vedtagelsen af den endelige afgørelse, medfører en tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet. Dette grundlæggende princip i Den Europæiske Unions retssystem fastsætter, at enhver person har ret til, at Unionens institutioner behandler sagerne inden for en rimelig frist.
Tilsidesættelse af retten til forsvar: Sagsøgeren gør gældende, at retten til forsvar er blevet tilsidesat, henset til at forløbet på mere end tyve år mellem det tidspunkt, hvor de påståede uregelmæssigheder fandt sted, og vedtagelsen af den endelige afgørelse har berøvet sagsøgeren mulighed for at afgive bemærkninger rettidigt, dvs. da denne endnu var i besiddelse af dokumenter, der kunne godtgøre de udgifter, der af Kommissionen ikke anses for støtteberettigede.
2) Den anden søgsmålsgrund er baseret på en tilsidesættelse af begrundelsespligten: Sagsøgeren gør gældende, at den anfægtede afgørelse ikke opfylder kravene til begrundelse i henhold til artikel 296 TEUF. Årsagen til nedsættelsen af den finansielle støtte tildelt af Den Europæiske Socialfond fremgår end ikke summarisk af den anfægtede afgørelse. Heller ikke skrivelsen fra Instituto de Gestão do Fundo Social Europeu, hvori sagsøgeren meddeles afgørelsen, oplyser i forståelig form begrundelsen for nedsættelsen af støtten, eller hvilke udgifter der er støtteberettigede, og hvilke der ikke er. Det er sagsøgerens opfattelse, at den manglende begrundelse bør medføre, at Retten annullerer den anfægtede afgørelse.
____________