Sag anlagt den 6. januar 2011 - Sina Bank mod Rådet

(Sag T-15/11)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Sina Bank (Tehran, Iran) (ved advokaterne B. Mettetal og C. Wucher-North)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Annullation af punkt 8 i del B i bilag VIII til forordning nr. 961/2010¹, for så vidt angår sagsøgeren.

Annullation af Rådets beslutning i form af en skrivelse af 28. oktober 2010.

Det fastslås, at punkt 8 i del B i bilag II til Rådets afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran ² ikke finder anvendelse, for så vidt det angår sagsøgeren.

Det fastslås, at artikel 16, stk. 2, i Rådets forordning nr. 961/2010 ikke finder anvendelse for så vidt angår sagsøgeren.

Det fastslås, at artikel 20, stk. 1, litra b), i Rådets afgørelse 2010/413/ FUSP ikke finder anvendelse for så vidt angår sagsøgeren.

Rådet tilpligtes at betale sine egne omkostninger samt sagsøgerens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet anført fire anbringender:

1.    Første anbringende er, at de væsentlige kriterier for optagelse på listen i henhold til den anfægtede forordning og den anfægtede afgørelse af 2010 ikke er opfyldt med hensyn til sagsøgeren og/eller Rådet anlagde et åbenbart urigtigt skøn ved afgørelsen af, om kriterierne var opfyldt eller ej. Følgelig er optagelsen af sagsøgeren ikke berettiget.

2.    Andet anbringende er, at sagsøgerens optagelse er i strid med ligebehandlingsprincippet.

-    Sagsøgeren var genstand for en ulige behandling henset til situationen for andre iranske banker.

-    Sagsøgeren var genstand for en ulige behandling henset til situationen for andre iranske banker optaget på listen både i forordningen og i afgørelsen af 2010.

Sagsøgeren var genstand for en ulige behandling henset til situationen for "Daftar" og the Mostaz'afan Foundation.

3.    Tredje anbringende er, at der er sket tilsidesættelse at retten til kontradiktion og at kravet om en begrundelse for sanktionerne ikke er opfyldt, eftersom:

-    sagsøgeren ikke modtog nogen oplysninger fra Rådet med henblik på at gøre sit standpunkt gældende, bortset fra en kort begrundelse på to linjer, som var holdt i generelle vendinger og var upræcis.

-    uanset at sagsøgeren har fremsat detaljerede anmodninger om oplysninger til Rådet med hensyn til dens optagelse, besvarede Rådet ikke brevene fra sagsøgeren eller dennes advokat.

-    denne situation gør det umuligt at afgøre, om foranstaltningen er velbegrundet, eller om den er behæftet med en fejl.

-    beviser fremført mod sagsøgeren skulle have været fremsendt til denne så vidt muligt enten samtidig med eller så hurtigt som muligt efter vedtagelsen af den første afgørelse om at indefryse sagsøgerens midler.

4.    Fjerde anbringende er, at de restriktive foranstaltninger tilsidesætter sagsøgerens ejendomsret og ikke er forholdsmæssige, hvilket er i strid med Den Europæiske Unions proportionalitetsprincip, hvorefter en afgørelse skal være forholdsmæssig, eftersom:

-    der ikke er nogen sammenhæng mellem det af Rådet forfulgte formål og den restriktive foranstaltning, der blev pålagt sagsøgeren.

Rådet ikke har identificeret nogen transaktion, som involverer sagsøgeren.

Der findes andre, mere forholdsmæssige, foranstaltninger mod risikoen for de angivelige iranske "nukleare aktiviteter" og finansieringen af disse aktiviteter.    

    

____________

¹ - Rådets forordning (EU) nr. 961/2010 af 25.10.2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EF) nr. 423/2007 (EUT 2010 L 281, s. 1).

² - Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26.7.2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT L 195, s. 39).