Language of document : ECLI:EU:T:2015:166





Rettens kendelse (Syvende Afdeling) af 17. marts 2015 – Mammoet Salvage mod Kommissionen

(Sag T-234/14)

»Passivitets- og erstatningssøgsmål – ansvar i kontraktforhold – ansvar uden for kontraktforhold – formalitetsindsigelse – Den Ottende Europæiske Udviklingsfond – arbejder med fjernelse af 74 skibsvrag i Nouadhibou-bugten – kontrakt indgået mellem sagsøgeren og Mauretanien og godkendt af Kommissionen til EU-finansiering – kontraktopfyldelse – udsættelse af slutdatoen for Unionens betalingsforpligtelser i medfør af kontrakten – åbenbart, at søgsmålet delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er retligt ugrundet«

1.                     Passivitetssøgsmål – opfordring til institutionen – opfordring til at handle – foreligger ikke – åbningsskrivelse, der ikke var stilet til institutionen – afvisning (art. 265, stk. 2, TEUF) (jf. præmis 30-35)

2.                     Retslig procedure – indbringelse af sag for Retten på grundlag af en voldgiftsklausul – Unionens retsinstanser inkompetente i mangel af et samtykke fra parterne om at tildele dem kompetence til at afgøre en kontraktretlig tvist (art. 272 TEUF) (jf. præmis 42-50)

3.                     Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – ulovlighed – skade – årsagsforbindelse – den ene betingelse ikke opfyldt – erstatningssøgsmålet forkastet i det hele (art. 340, stk. 2, TEUF) (jf. præmis 58-62 og 66)

4.                     Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – årsagsforbindelse – begreb – påklagede adfærd den afgørende årsag til tabet (art. 340, stk. 2, TEUF) (jf. præmis 67)

Angående

Principalt en påstand støttet på artikel 265 TEUF om, at det fastslås, at Kommissionen retsstridigt har undladt at besvare sagsøgerens anmodning om at forlænge Unionens betalingsforpligtelser i medfør af den kontrakt, der er indgået mellem sagsøgeren og Den Islamiske republik Mauretanien, om arbejdet med fjernelse af 74 skibsvrag i Nouadhibou-bugten (Mauretanien), og som Kommissionen har godkendt til finansiering inden for rammerne af Den Ottende Europæiske Udviklingsfond, samt subsidiært en påstand om, at Kommissionen i medfør af Unionens ansvar i kontraktforhold tilpligtes at betale sagsøgerens fakturaer, der blev udstedt som led i ovennævnte kontrakt, og endnu mere subsidiært om, at det fastslås, at Unionen er ifaldet et ansvar uden for kontraktforhold.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Mammoet Salvage BV betaler sagens omkostninger.