Language of document : ECLI:EU:T:2014:668





Rettens dom (Sjette Afdeling) af 15. juli 2014 – Siemens mod Kommissionen

(Sag T-223/11)

»Voldgiftsbestemmelse – kontrakt vedrørende udlån af fissile råmaterialer til Det Fælles Forskningscenter i Ispra – manglende opfyldelse af aftalen – morarenter«

1.                     Retslig procedure – indbringelse af sag for Retten på grundlag af en voldgiftsklausul – kontrakt underlagt national ret – fortolkning af kontrakten i forhold til national ret – betingelser – kontraktens bestemmelser utilstrækkelige til at afgøre tvisten – tvivl om indholdet og fortolkningen af kontrakten (art. 272 TEUF) (jf. præmis 53 og 54)

2.                     Retslig procedure – indbringelse af sag for Retten på grundlag af en voldgiftsklausul – kontrakt vedrørende udlån af fissile råmaterialer til Det Fælles Forskningscenter i Ispra – påstand om, at Kommissionen tilpligtes at godtgøre udgifter i forbindelse med genanvendelse af fissile råmaterialer med tillæg af morarenter – påstanden ikke taget til følge (art. 272 TEUF) (jf. præmis 55-64, 77-86 og 99)

3.                     Retslig procedure – fremsættelse af nye anbringender under sagens behandling – anbringende, der fremsættes for første gang i replikken – afvisning [Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c), og art. 48, stk. 2] (jf. præmis 90-98)

Angående

Søgsmål anlagt på grundlag af en voldgiftsbestemmelse, hvori der er nedlagt påstand om, at Kommissionen tilpligtes at godtgøre alle eller en del af de udgifter, som sagsøgeren har haft i forbindelse med genanvendelse af fissile råmaterialer inden for rammerne af gennemførelsen af kontrakt nr. AG 2052 vedrørende udlån af fissile råmaterialer til Det Fælles Forskningscenter i Ispra (Italien), med tillæg af morarenter.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Siemens AG betaler sagens omkostninger.