Appel iværksat den 16. april 2024 af Koninklijke Luchtvaart Maatschappij NV til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 7. februar 2024 i sag T-146/22, Ryanair mod Kommissionen (KLM II; COVID-19)

(Sag C-269/24 P)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Koninklijke Luchtvaart Maatschappij NV (ved advocaten C.E. Schillemans, P.J.F. Huizing, J. de Kok og E. de Krom)

De andre parter i appelsagen: Ryanair DAC, Europa-Kommissionen, Den Franske Republik, Kongeriget Nederlandene, Société Air France og Air France-KLM

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Appellen tages til følge, og den appellerede dom ophæves.

Domstolen gør brug af sin beføjelse i henhold til artikel 61, stk. 1, andet punktum, i statutten for Domstolen til selv at træffe endelig afgørelse i sagen og frifinde Kommissionen i annullationssøgsmålet i sag T-146/22.

Subsidiært hjemvises sagen til Retten med henblik på, at denne træffer afgørelse vedrørende de endnu ikke behandlede anbringender.

Ryanair DAC tilpligtes at betale sagsomkostningerne, såvel i appelsagen som i sagen for Retten, hvis Domstolen træffer endelig afgørelse i sagen, eller, afgørelsen om appelsagens omkostninger udsættes, hvis Domstolen hjemviser sagen til Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremsat tre anbringender.

For det første har Retten begået en retlig fejl, idet den har anvendt en ukorrekt juridisk standard ved fastlæggelsen af støttemodtageren inden for en koncern, og derfor med urette fastslået, at Air France-KLM Holding SA og dets datterselskaber, herunder Société Air France SA og dets datterselskaber, ikke kunne udelukkes fra modtageren af den pågældende støtteforanstaltning.

For det andet har Retten begået en retlig fejl, idet den har sat sin egen vurdering af identifikationen af støttemodtageren i stedet for Kommissionens vurdering uden i tilstrækkelig grad at have påvist, at Europa-Kommissionen havde anlagt et åbenbart urigtigt skøn i den omtvistede afgørelse.

For det tredje har Retten begået en retlig fejl, idet den har anlagt en fejlagtig fortolkning af de retlige rammer for begrebet indirekte fordele ved statsstøtte.

____________