Sag anlagt den 3. juli 2007 - Koninklijke Grolsch mod Kommissionen
(Sag T-234/07)
Processprog: nederlandsk
Parter
Sagsøger: Koninklijke Grolsch NV (ved advocaat M.B.W. Biesheuvel og advocaat J.K. de Pree)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
Den til Grolsch rettede beslutning annulleres helt eller delvis, og under alle omstændigheder for så vidt som den er rettet til Grolsch
Den bøde, der er pålagt Grolsch, annulleres, subsidiært nedsættes den
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren anfægter Kommissionens beslutning af 18. april 2007 om en procedure i henhold til artikel 81 EF (sag nr. COMP/B 2/37.766 - det nederlandske ølmarked), hvorved der blev pålagt sagsøgeren en bøde.
Til støtte for sine påstande har sagsøgeren anført tre processuelle anbringender. For det første har sagens behandling varet urimeligt længe, hvorved der foreligger en tilsidesættelse af princippet om en rimelig frist. For det andet er retten til kontradiktion tilsidesat, idet sagsøgeren er blevet nægtet indsigt i de øvrige parters svar på klagepunkterne. For det tredje er principperne om god forvaltningsskik, herunder princippet om omhyggelig forvaltning og princippet om uskyldsformodning tilsidesat, idet Kommissionen under undersøgelsen har forholdt sig partisk, har set bort fra diskulperende omstændigheder, og har udført en ufuldstændig og ikke omhyggelig undersøgelse.
Endvidere har sagsøgeren anført seks realitetsanbringender mod Kommissionen konstateringer. Ifølge sagsøgeren har Kommissionen tilsidesat artikel 81 EF, kravet om begrundelse og principperne om god forvaltningsskik ved sine konstateringer om for det første aftalernes angivelige formål, for det andet den angivelige tildeling af aftagere i horeca- og privatforbrugssegmentet, for det tredje den angivelige samordning af andre forretningsbetingelser, for det fjerde den angivelige aftale om og/eller samordning af priser og prisforhøjelser i såvel horeca- som privatforbrugssegmentet, herunder private label-øl, for det femte overtrædelsens varighed og for det sjette sagsøgerens påståede direkte deltagelse i den angivelige overtrædelse.
Endelig har sagsøgeren anført to anbringender om den pålagte bødes størrelse. Ifølge sagsøgeren har Kommissionen tilsidesat artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003
1 ved under anvendelsen af det lovligt tilladte maksimum på 10% at anvende et omsætningsbegreb, der også omfatter afgifter. Sagsøgeren har ligeledes gjort gældende, at den pålagte bøde er uforholdsmæssig, og i denne forbindelse anført, at Kommissionen har set bort fra sagsbehandlingens lange varighed og kontrasten til den parallelle belgiske ølsag
2.