Sag anlagt den 15. juli 2013 – Republikken Polen mod Europa-Kommissionen
(Sag T-367/13)
Processprog: polsk
Parter
Sagsøger: Republikken Polen (ved B. Majczyna, som befuldmægtiget)
Sagsøgte: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/214/EU af 2. maj 2013 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (meddelt under nummer C(2013) 2436) 1 annulleres for så vidt som den udelukker udgifter afholdt af de af Republikken Polen godkendte betalingsorganer på hhv. 8 292 783,94 EUR og 71 610 559,39 EUR fra EU-finansiering.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.
Første anbringende om en tilsidesættelse af artikel 7, stk. 4, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1258/1999 og af artikel 31, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1290/2005, fordi der er blevet foretaget en finansiel korrektion på grundlag af en fejlagtig gengivelse af de faktiske omstændigheder og en mangelfuld retlig fortolkning, selv om de polske myndigheder har afholdt udgifterne i overensstemmelse med fællesskabsbestemmelserne.
Kommissionen har begrundet den foretagne finansielle korrektion med fem angivelige mangler ved gennemførelsen af foranstaltningen »støtte til delvis selvforsynende landbrug«. Den første mangel vedrører en tilsidesættelse af det påståede krav om, at modtageren skal fremskaffe mindst 50% af støtten til omstruktureringsforanstaltningerne. Den anden mangel vedrører den manglende krydsrevision af landbrugsdyrene ved den administrative kontrol af den oprindelige ansøgning med hensyn til rigtigheden af den af landbrugeren angivne økonomiske størrelse (ESE) [europæiske størrelsesenheder]. Den tredje mangel vedrører en tilsidesættelse af det påståede krav om, at der i løbet af det første år for gennemførelsen af programmet skal foretages kontroller på stedet. Den fjerde mangel består i, at der efter Kommissionens opfattelse ikke var en passende sammenhæng mellem delmålene og de erhvervsmæssige behov. Den femte mangel vedrører en tilsidesættelse af det påståede krav om en kvantitativ fastsættelse af delmålene. Sagsøgeren anfægter Kommissionens retlige fortolkning og gengivelse af de faktiske omstændigheder med hensyn til alle de nævnte påståede mangler.
Andet anbringende om en tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter, idet der er blevet anvendt en metode ved den finansielle korrektion, som er åbenbart i strid med artikel 7, stk. 4, fjerde afsnit, i forordning (EF) nr. 1258/1999 og med artikel 31, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1290/2005 samt med retningslinjer nr. VI/5330/97.
Sagsøgeren gør herved gældende, at Kommissionen har anvendt en korrektionsmetode, som er i strid med EU-retten og retningslinjer nr. VI/5330/97. Derudover har det ikke været muligt for de polske myndigheder under den bilaterale procedure at efterprøve vurderingen af den fastslåede manglende overensstemmelse, idet Kommissionen først efter afslutningen af denne procedure begyndte at foretage denne vurdering. Derfor har Kommissionen foretaget den finansielle korrektion på en måde, som er åbenbart i strid med regnskabsafslutningsproceduren.
Tredje anbringende om en tilsidesættelse af artikel 296, stk. 2, TEUF, idet den anfægtede afgørelse er utilstrækkeligt begrundet.
Sagsøgeren foreholder Kommissionen, at de polske myndigheder ved den anfægtede afgørelse ikke er blevet nært inddraget i beslutningsprocessen, fordi Kommissionen først har fremført sit principielle synspunkt efter den bilaterale drøftelse. Kommissionen har ikke fremlagt nogen dokumentation og har ikke begrundet de faktiske og retlige konstateringer, der ligger til grund for den foretagne finansielle korrektion.
________________________1 EUT L 123, s. 11.