Language of document :

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 8. oktober 2008 - Schunk og Schunk Kohlenstoff-Technik mod Kommissionen

(Sag T-68/04) 

(Konkurrence − aftaler − markedet for elektriske og mekaniske kulstof- og grafitprodukter − ulovlighedsindsigelse - artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 - ansvar for ulovlig adfærd - retningslinjer for bødeberegningen − overtrædelsens grovhed og følger − afskrækkende virkning - samarbejde under den administrative procedure - proportionalitetsprincippet − ligebehandlingsprincippet − påstand om forhøjelse af bøden)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøgere: Schunk GmbH (Thale, Tyskland) og Schunk Kohlenstoff-Technik GmbH (Heuchelheim, Tyskland) (først ved R. Bechtold og S. Hirsbrunner, derefter ved avocats R. Bechtold, S. Hirsbrunner og A. Schädle)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (først ved F. Castillo de la Torre og H. Gading, derefter ved F. Castillo de la Torre og M. Kellerbauer, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

På den ene side en påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2004/420/EF af 3. december 2003 om en procedure efter artikel 81 [EF] og EØS-aftalens artikel 53 (sag nr. C.38.359 - Elektriske og mekaniske kul- og grafitprodukter), og subsidiært en påstand om nedsættelse af den bøde, der ved denne beslutning blev pålagt sagsøgerne, og på den anden side en modpåstand, nedlagt af Kommissionen, om forhøjelse af nævnte bøde

Konklusion

1)    Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)    Schunk GmbH og Schunk Kohlenstoff-Technik GmbH betaler sagens omkostninger.

____________

1 - EUT C 106 af 30.4.2004.