Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 20. februar 2004 af SGL Carbon AG mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-68/04)

(Processprog: tysk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 20. februar 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af SGL Carbon AG ved Rechtsanwälte Martin Klusmann og Andreas von Bonin.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

annullation af Kommissionens beslutning C(2003) 4457 endelig af 3. december 2003 for så vidt angår sagsøgeren.

subsidiært nedsættes den bøde, sagsøgeren er blevet pålagt ved den anfægtede beslutning, til et passende beløb.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Med den anfægtede beslutning har Kommissionen pålagt sagsøgeren en bøde på 23 640 000 EUR, fordi sagsøgeren med sin deltagelse i en række aftaler og former for samordnet praksis i branchen for elektriske og mekaniske kulstof- og grafitprodukter har tilsidesat artikel 81, stk. 1, EF, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren for det første gjort gældende, at fastsættelsen af bødens grundbeløb i relation til sagsøgeren er foretaget på fejlagtigt grundlag. Sagsøgeren har endvidere anført, at Kommissionen ikke har taget hensyn til den i artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17/621 fastsatte øverste grænse på 10% for bøderne, idet den har pålagt flere bøder, der i alt overstiger 10% af koncernomsætningen. Sagsøgeren er også blevet stillet ringere i kraft af den uberettigede anvendelse af 10%'s-grænsen til fordel for en anden virksomhed, der har koncernmæssig forbindelse med en tredje virksomhed. Ifølge sagsøgeren har Kommissionen også vurderet sagsøgerens samarbejde fejlagtigt og for så vidt nedsat bøden for lidt og fejlagtigt taget hensyn til synspunktet om en effektiv afskrækkelse ved udmålingen af bøden. Sagsøgeren har også påpeget, at Kommissionen ved udmålingen af bøden med urette har undladt at tage hensyn til, at sagsøgeren ikke kan betale. Endelig har sagsøgeren anfægtet den i den anfægtede beslutning foretagne fastsættelse af morarenterne og procesrenterne.

____________

1 - Forordning nr. 17: Første forordning om anvendelse af bestemmelserne i traktatens artikel [81] og [82] (EFT 1959-1962, s. 81)