Forenede sager T-57/04 og T-71/04
Budějovický Budvar, národní podnik og Anheuser-Busch, Inc.
mod
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked
(Varemærker og Design) (KHIM)
»EF-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om et EF-figurmærke, der indeholder ordene »AB«, »genuine«, »budweiser«, »king of beers« – det ældre internationale ordmærke BUDWEISER – oprindelsesbetegnelser, der er registreret i henhold til Lissabonaftalen – artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 4, i forordning (EF) nr. 40/94 – medhold i og delvist afslag på indsigelsen«
Sammendrag af dom
1. EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse rejst af indehaveren af et ikke-registreret varemærke eller af et andet i erhvervsvirksomhed anvendt tegn
(Rådets forordning nr. 40/94, art. 8, stk. 4)
2. EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse rejst af indehaveren af et ikke-registreret varemærke eller af et andet i erhvervsvirksomhed anvendt tegn
(Rådets forordning nr. 40/94, art. 8, stk. 4)
1. Artikel 8, stk. 4, i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker gør det muligt at rejse indsigelse mod en EF-varemærkeansøgning på grundlag af et andet tegn end et ældre varemærke.
Det følger af denne forordnings artikel 8, stk. 4, at dette tegn skal være erhvervsmæssigt anvendt og ikke kun have lokal betydning. Ifølge den medlemsstats lovgivning, som finder anvendelse på dette tegn, skal de heraf afledte rettigheder være erhvervet før datoen for indgivelsen af EF-varemærkeansøgningen eller på den prioritetsdato, der er påberåbt til støtte for EF-varemærkeansøgningen. Ligeledes i henhold til den medlemsstats lovgivning, som finder anvendelse på dette tegn, skal tegnet give sin rettighedshaver ret til at forbyde anvendelsen af et yngre mærke.
Eftersom artikel 8, stk. 4, i forordning nr. 40/94 er placeret i den del, der omhandler relative registreringshindringer, og henset til samme forordnings artikel 74, påhviler det indsigeren for Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) at bevise, at det omhandlede tegn giver ret til at forbyde anvendelsen af et yngre varemærke.
I denne forbindelse skal der bl.a. tages hensyn til den nationale lovgivning, der påberåbes, og de retsafgørelser, der er truffet i den pågældende medlemsstat. På dette grundlag skal indsigeren bevise, at det omhandlede tegn er omfattet af anvendelsesområdet for den påberåbte medlemsstats lovgivning, og at det gør det muligt at forbyde anvendelsen af et yngre varemærke. I forbindelse med nævnte forordnings artikel 8, stk. 4, skal indsigerens bevis desuden tage udgangspunkt i det EF-varemærke, der søges registreret.
(jf. præmis 85, 86, 88 og 89)
2. Det er ikke blevet bevist, at oprindelsesbetegnelserne ČESKOBUDĚJOVICKÉ PIVO (BUDWEISER BIER), BUDĚJOVICKÉ PIVO – BUDVAR (BUDWEISER BIER – BUDVAR), BUDĚJOVICKÝ BUDVAR (BUDWEISER BUDVAR) og BUDĚJOVICKÉ PIVO (BUDWEISER BIER) – som ved Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret og i henhold til Lissabonaftalen var blevet registreret for øl og anvendt erhvervsmæssigt som omhandlet i artikel 8, stk. 4, i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker – som ikke kun har lokal betydning, på grundlag af fransk lovgivning giver indehaveren heraf ret til at forbyde anvendelsen af figurmærker, der indeholder ordbestanddelene »AB«, »genuine«, »budweiser« og »king of beers«, der er ansøgt registreret som EF-varemærke for varer, der ikke er øl, og som henhører under klasse 16, 21, 25 og 30 i Nice-arrangementet. Der er nemlig ikke blevet fremlagt noget bevis, der gør det muligt at antage, at de pågældende oprindelsesbetegnelser har et renommé i Frankrig, eller at anvendelsen af den omhandlede geografiske betegnelse, særligt for de af det ansøgte figurmærke omfattede varer, kunne fordreje eller svække de omhandlede oprindelsesbetegnelsers renommé – hvis det antages at være godtgjort på fransk territorium – sådan som fransk ret kræver som betingelse for at beskytte oprindelsesbetegnelser, der er registreret i henhold til Lissabonaftalen, mod brugen af et geografisk navn for varer eller tjenesteydelser, der ikke er af lignende art.
(jf. præmis 211 og 218)