CURIA - Documents

Home > Search form > List of results > Documents

Start printing

Language of document : ECLI:EU:T:2008:416

Sag T-73/04

Le Carbone-Lorraine

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Konkurrence – aftaler – markedet for elektriske og mekaniske kul- og grafitprodukter – retningslinjer for bødeberegningen – overtrædelsens grovhed og varighed – formildende omstændigheder – samarbejde under den administrative procedure – proportionalitetsprincippet – ligebehandlingsprincippet«

Sammendrag af dom

1. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – kompleks overtrædelse

(Rådets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03, punkt 1 A)

2. Konkurrence – fællesskabsregler – overtrædelser – bøder – enhed af overtrædelser

(Art. 81, stk. 1, EF; Rådets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2)

3. Konkurrence – fællesskabsregler – Kommissionens anvendelse – selvstændig i forhold til tredjelandes myndigheders vurderinger

[Art. 3, stk. 1, litra g), EF og art. 81 EF]

4. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – den samlede overtrædelses virkninger tages i betragtning

(Rådets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2)

5. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – fastsættelse af priser – Kommissionens pligt til ved vurderingen af en overtrædelses virkning at tage udgangspunkt i konkurrencesituationen, hvis overtrædelsen ikke var begået

(Rådets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03, punkt 1 A)

6. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – grovheden af den enkelte berørte virksomheds deltagelse

(Rådets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03)

7. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – den pågældende virksomheds samlede omsætning – omsætning vedrørende de varer, der er genstand for overtrædelsen

(Rådets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2)

8. Konkurrence – bøder – beslutning om pålæggelse af bøder – begrundelsespligt

(Art. 253 EF; Rådets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03)

9. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – afskrækkende karakter – generelt krav, som Kommissionen skal iagttage under hele bødeudmålingen

(Rådets forordning nr. 17, art. 15; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03, punkt 1 A)

10. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – formildende omstændigheder – indførelse af et program til at bringe adfærden i overensstemmelse med Fællesskabets konkurrenceregler

(Art. 81 EF; Rådets forordning nr. 17, art. 15; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03)

11. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – formildende omstændigheder – virksomhedens passive rolle eller rolle som medløber

(Rådets forordning nr. 17, art. 15; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03, punkt 3, første led)

12. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – formildende omstændigheder

(Rådets forordning nr. 17, art. 15; Kommissionens forordning nr. 2842/98 Kommissionens meddelelse 98/C 9/03, punkt 3)

13. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – formildende omstændigheder – adfærd, der afviger fra den, der blev aftalt i kartellet

(Rådets forordning nr. 17, art. 15; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03, punkt 3, andet led)

14. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – formildende omstændigheder – overtrædelsens ophør inden Kommissionens indgriben

(Rådets forordning nr. 17, art. 15; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03, punkt 3, tredje led)

15. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – formildende omstændigheder – nedsættelse af bødebeløbet som modydelse for samarbejde, der gør det muligt at fastlægge omfanget af en anden virksomheds deltagelse

(Rådets forordning nr. 17, art. 15; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03, punkt 3, sjette led)

16. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – nedsættelse af bøden som følge af virksomhedens samarbejde

(Rådets forordning nr. 17; Kommissionens meddelelse 96/C 207/04, punkt D, stk. 2)

17. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – den pågældende virksomheds økonomiske situation

(Rådets forordning nr. 17, art. 15)

1. Ved anvendelsen af artikel 81 stk. 1, EF er det – for at kunne afgøre, om en aftale kan påvirke handelen mellem medlemsstater og har til formål eller til følge at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen inden for fællesmarkedet – i givet fald nødvendigt at afgrænse det relevante marked. Følgelig skal Kommissionen kun foretage en afgrænsning af markedet i en beslutning vedtaget i henhold til artikel 81 EF, når det uden en sådan afgrænsning ikke er muligt at afgøre, om aftalen, vedtagelsen inden for en virksomhedssammenslutning eller den pågældende samordnede praksis kan påvirke samhandelen mellem medlemsstater og har til formål eller til følge at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen inden for fællesmarkedet.

Kommissionen er ikke forpligtet til at afgrænse de relevante produktmarkeder med henblik på at undersøge overtrædelsens grovhed for hver af de berørte produktkategorier. Indledningsvis skal der ifølge retningslinjerne for beregningen af bøder i henhold til artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 og artikel 65, stk. 5, i EKSF-traktaten ved vurderingen af en overtrædelses grovhed nemlig tages hensyn til overtrædelsens art, overtrædelsens konkrete indvirkning på markedet – når den kan måles – og det berørte markeds udstrækning. Kommissionen er således ikke efter retningslinjerne forpligtet til at foretage en specifik undersøgelse af kartellets indvirkning for hver berørt produktkategori. I tilfælde af en enkelt, kompleks overtrædelse vedrørende flere produkter er Kommissionen hverken forpligtet til at vurdere hvert enkelt bestanddel af overtrædelsen eller til at fastsætte bødebeløbet særskilt for disse enkelte bestanddele, og den er heller ikke forpligtet til at undersøge hver overtrædelses grovhed, når den pålægger en virksomhed, der har begået flere overtrædelser, en samlet bøde, idet denne konklusion ikke indebærer, at der kan pålægges en virksomhed, som har deltaget i et kartel, en vilkårlig, kollektiv straf.

Ifølge de nævnte retningslinjers punkt 1 A, stk. 6, kan en begrænset tilstedeværelse på markedet eventuelt føre til et mindre udgangsbeløb inden for rammerne af den »differentierede behandling« af virksomhederne, som har deltaget i kartellet. Desuden skal Kommissionen undersøge grovheden af hver berørt virksomheds deltagelse i forbindelse med vurderingen af, om der foreligger formildende omstændigheder.

(jf. præmis 36, 45, 46 og 48-52)

2. Ved anvendelsen af artikel 81 EF er det tilladt for Kommissionen at iværksætte en samlet procedure for praksisser vedrørende flere forskellige produkter, da en sådan procedure kan føre til vedtagelsen af en enkelt beslutning, hvori det fastslås, at en virksomhed har begået flere forskellige overtrædelser, og hvori virksomheden pålægges et tilsvarende antal forskellige bøder, der alle overholder de i artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 fastsatte rammer. Når Kommissionen finder, at alle de produkter, der er omfattet af proceduren, er genstand for en enkelt, kompleks overtrædelse, kan den navnlig i betragtning af, hvordan det omhandlede kartel har fungeret, vælge at vedtage en enkelt beslutning om at pålægge hver omhandlet virksomhed en samlet bøde, idet dette valg hverken er ulogisk eller i strid med princippet om god forvaltningsskik.

(jf. præmis 56 og 63-66)

3. Kommissionen, som er ansvarlig for at gennemføre og udforme Fællesskabets konkurrencepolitik, er ikke forpligtet til at følge den praksis, som følges af tredjelandsmyndigheder, der er kompetente på området for beskyttelsen af den frie konkurrence. Tredjelandenes myndigheders myndighedsudøvelse inden for rammerne af deres nationale kompetence skal nemlig overholde de pågældende staters egne krav. De forhold, der danner grundlag for andre staters retsorden på konkurrenceområdet, vedrører ikke alene specifikke mål og formål, men fører ligeledes til vedtagelsen af særlige materielle bestemmelser og har meget forskellige retlige konsekvenser på det administrative, strafferetlige eller civilretlige område, når staternes myndigheder har fastslået tilstedeværelsen af en overtrædelse af de bestemmelser, der finder anvendelse på konkurrenceområdet. Situationen er derimod en helt anden, når en virksomhed på konkurrenceområdet alene behandles efter fællesskabsretten og en eller flere medlemsstaters retsordener, dvs. når et kartel alene falder ind under anvendelsesområdet for Det Europæiske Fællesskabs retsorden.

Det følger heraf, at Kommissionen, når den pålægger sanktioner for en virksomheds ulovlige adfærd, selv når den udspringer af en international aftale, tilsigter at beskytte den frie konkurrence inden for fællesmarkedet, som i henhold til artikel 3, stk. 1, litra g), EF udgør et af Fællesskabets grundlæggende formål. På grund af særegenheden af det retlige gode, der beskyttes på fællesskabsplan, kan de vurderinger, som Kommissionen foretager i henhold til dens beføjelser på området, være væsentligt forskellige fra dem, som tredjelandenes myndigheder foretager.

(jf. præmis 57-60)

4. Når Kommissionen er af den opfattelse, at et kompleks af aftaler og former for praksis udgør en samlet, kompleks overtrædelse, er den ved fastsættelsen af bødens udgangsbeløb hverken forpligtet til at foretage en konkret undersøgelse af de ulovlige praksisser på hvert af de berørte markeder eller til at tage hensyn til den faktiske adfærd, som en virksomhed hævder at have udvist, da det kun er virkningerne af den samlede overtrædelse, der skal tages hensyn til.

(jf. præmis 80, 89, 90, 95, 97 og 102)

5. For at kunne vurdere en overtrædelses konkrete virkning på markedet skal Kommissionen henholde sig til de konkurrenceforhold, der normalt ville have eksisteret i fravær af en overtrædelse.

Når det drejer sig om et priskartel, kan Kommissionen udlede, at overtrædelsen har haft følger, fordi deltagerne i kartellet har truffet foranstaltninger til at anvende de aftalte priser, f.eks. ved at annoncere dem til kunderne, give deres ansatte instruks om at anvende dem som udgangspunkt for prisforhandlinger og overvåge konkurrenternes og deres egne salgsafdelingers anvendelse af dem. For at kunne slutte til en indvirkning på markedet er det tilstrækkeligt, at de aftalte priser har tjent som grundlag for fastsættelsen af individuelle transaktionspriser og således begrænset kundernes forhandlingsmuligheder.

Til gengæld kan det, når det er blevet godtgjort, at et kartel er blevet gennemført, ikke kræves, at Kommissionen systematisk påviser, at aftalerne rent faktisk har gjort det muligt for de pågældende virksomheder at nå et højere faktureringsprisniveau end det, der ville have været gældende, hvis der ikke havde været et kartel. I denne henseende kan den opfattelse ikke anerkendes, at kun den omstændighed, at faktureringsprisniveauet ville have været anderledes, hvis der ikke var forekommet et ulovligt samarbejde, kan tages i betragtning ved vurderingen af overtrædelsens grovhed. Desuden ville det være uforholdsmæssigt at forlange en sådan påvisning, som ville lægge beslag på betydelige ressourcer, idet den ville kræve hypotetiske beregninger baseret på økonomiske modeller, hvis nøjagtighed retsinstansen kun vanskeligt vil kunne efterprøve, og hvis ufejlbarlighed på ingen måde er påvist.

Ved vurderingen af overtrædelsens grovhed er det af afgørende betydning at vide, at medlemmerne af kartellet gjorde alt, hvad de kunne, for at give deres intentioner en konkret virkning. Disse medlemmer kan ikke drage fordel af eksterne faktorer, som modvirkede deres egne bestræbelser, ved at gøre dem til forhold, der begrunder en bødenedsættelse.

Kommissionen kan derfor med føje lægge den omstændighed til grund for fastslåelsen af, at der havde været en indvirkning på markedet, at kartellet var blevet gennemført, idet det var ufornødent at måle indvirkningen nøjagtigt.

Selv hvis det antages, at Kommissionen ikke i fornødent omfang havde godtgjort, at kartellet havde en konkret indvirkning, ville det stadig være passende at kvalificere den foreliggende overtrædelse som »meget alvorlig«. De tre aspekter, der skal tages i betragtning ved vurderingen af overtrædelsens grovhed i henhold til retningslinjerne for beregningen af bøder i henhold til artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 og artikel 65, stk. 5, i EKSF-traktaten, nemlig overtrædelsens art, overtrædelsens konkrete indvirkning på markedet og – når den kan måles – det berørte markeds udstrækning, har nemlig ikke lige stor betydning i den samlede undersøgelse. Navnlig for kvalificeringen af en overtrædelse som »meget alvorlig« spiller dens art en væsentlig rolle. I denne henseende fremgår det af beskrivelsen af meget alvorlige overtrædelser i de nævnte retningslinjer, at aftaler eller samordnet praksis, der har til formål at fastsætte priser, alene på grund af deres beskaffenhed kan føre til kvalifikationen »meget alvorlig«, uden at det er fornødent at beskrive den pågældende adfærd nærmere ved at angive dens særlige virkning eller geografiske udstrækning. At det forholder sig således, bekræftes af, at der i beskrivelsen af alvorlige overtrædelser udtrykkeligt henvises til indflydelse på markedet og til virkninger inden for store dele af fællesmarkedet, mens der derimod i beskrivelsen af meget alvorlige overtrædelser ikke opstilles noget krav om en konkret indflydelse eller virkninger inden for et bestemt geografisk område.

(jf. præmis 83-87 og 91)

6. Inden for rammerne af fastsættelsen af en bøde på grund af overtrædelse af konkurrencereglerne i medfør af retningslinjerne for beregningen af bøder i henhold til artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 og artikel 65, stk. 5, i EKSF-traktaten skal der sondres mellem vurderingen af overtrædelsens grovhed, der har til formål af fastsætte niveauet for udgangsbeløbet for bøden, og vurderingen af den relative grovhed af hver enkelt af de berørte virksomheders deltagelse i overtrædelsen, hvilket spørgsmål skal behandles, når der eventuelt tages skærpende eller formildende omstændigheder i betragtning.

(jf. præmis 100)

7. Det påhviler ikke Kommissionen, når den udmåler bøderne under hensyn til den pågældende overtrædelses grovhed og varighed, at foretage bødeberegningen på grundlag af beløb, der er baseret på de berørte virksomheders omsætning, herunder omsætningen af de pågældende produkter. Skønt det ikke kan bestrides, at den sidstnævnte omsætning kan udgøre et egnet grundlag for vurderingen af den skade, der påført konkurrencen på det relevante produktmarked, og for deltagerne i et kartels relative størrelse i forhold til de pågældende produkter, udgør denne faktor alligevel langt fra det eneste kriterium, der skal lægges til grund ved Kommissionens vurdering af overtrædelsens grovhed. Hvis man for at vurdere, om det fastsatte udgangsbeløb for bøden er forholdsmæssigt, kun satte det i relation til omsætningen af de omhandlede produkter, ville man tillægge denne faktor uforholdsmæssig stor betydning. Overtrædelsens art, dens konkrete virkning, det berørte markeds geografiske udstrækning og nødvendigheden af at sikre bøden afskrækkende virkning er faktorer, som i lige så høj grad kan begrunde det nævnte beløb.

(jf. præmis 114, 118 og 119)

8. Med hensyn til fastsættelse af bøder for overtrædelse af konkurrenceretten opfylder Kommissionen sin begrundelsespligt, hvis den i sin beslutning giver oplysninger om de hensyn, der har givet den grundlag for at bedømme overtrædelsens grovhed og dens varighed, idet den dog ikke har pligt til at give en mere detaljeret redegørelse for eller taloplysninger vedrørende fremgangsmåden for bødeberegningen. Uanset hvor nyttige taloplysninger vedrørende fremgangsmåden for bødeberegningen er, er sådanne oplysninger ikke uundværlige for, at begrundelsespligten er overholdt.

For så vidt angår begrundelsen for udgangsbeløb i absolut forstand udgør bøderne et instrument i Kommissionens konkurrencepolitik, hvorfor denne bør have et vist skøn ved udmålingen af dem, således at virksomhederne tilskyndes til at overholde konkurrencereglerne. Desuden bør det undgås, at det er let for de erhvervsdrivende at forudse bøderne. Det kan derfor ikke kræves, at Kommissionen i denne forbindelse angiver andre omstændigheder som begrundelse end sådanne, som vedrører overtrædelsens grovhed.

(jf. præmis 129 og 130)

9. Eftersom afskrækkelse er et af formålene med en bøde for overtrædelse af konkurrencereglerne, er nødvendigheden af at sikre denne afskrækkende virkning et generelt krav, som Kommissionen skal iagttage under hele bødeudmålingen, og det indebærer ikke nødvendigvis, at udmålingen indeholder en særlig etape, hvorunder der foretages en samlet vurdering af alle relevante omstændigheder med henblik på at opfylde dette formål.

Kommissionen har ikke i retningslinjerne for beregningen af bøder i henhold til artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 og artikel 65, stk. 5, i EKSF-traktaten ved en specifik angivelse, der kunne være bindende, fastsat, hvorledes, eller efter hvilke kriterier, det afskrækkende formål skal tages i betragtning på en individualiseret måde. I retningslinjernes punkt 1 A, stk. 4, anføres det kun, i forbindelse med det, der angives om vurderingen af en overtrædelses grovhed, at det er nødvendigt at fastsætte bødens størrelse på et niveau, der har en tilstrækkelig afskrækkende virkning.

(jf. præmis 131 og 132)

10. Selv om det er vigtigt, at en virksomhed træffer foranstaltninger for at undgå, at dens medarbejdere i fremtiden skulle begå nye overtrædelser af Fællesskabets konkurrenceret, f.eks. ved at iværksætte et program, der er i overensstemmelse med konkurrencereglerne, ændrer denne omstændighed ikke ved, at den fastslåede overtrædelse er blevet begået. Kommissionen er derfor i forbindelse med fastsættelsen af størrelsen af en bøde, der pålægges for overtrædelse af konkurrencereglerne, ikke forpligtet til at tage en sådan omstændighed i betragtning, hverken som en formildende omstændighed eller i forbindelse med hensynet til bødens afskrækkende virkning, og dette gælder særligt, når den pågældende overtrædelse udgør en åbenbar tilsidesættelse af artikel 81 EF. I denne forbindelse er det irrelevant, at disse foranstaltninger er iværksat af virksomheden før Kommissionens indgriben. Det er endvidere ikke muligt at afgøre, hvor effektive de interne foranstaltninger er, som en virksomhed har truffet for at forebygge gentagelser af overtrædelser af konkurrenceretten.

(jf. præmis 143, 144 og 231)

11. I henhold til punkt 3, første led, i retningslinjerne for beregningen af bøder i henhold til artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 og artikel 65, stk. 5, i EKSF-traktaten udgør det en formildende omstændighed, hvis det godtgøres, at en virksomhed »udelukkende har spillet en passiv rolle eller en rolle som medløber« ved en overtrædelse, hvorved det skal præciseres, at denne passive rolle indebærer, at den pågældende virksomhed holder »lav profil«, dvs. afstår fra en aktiv deltagelse i tilblivelsen af den konkurrencebegrænsende aftale/de konkurrencebegrænsende aftaler.

Det kan som en omstændighed, der kan vise, at en virksomhed har spillet en passiv rolle i et kartel, tages i betragtning, at virksomheden har deltaget væsentligt mere sporadisk i møderne end kartellets almindelige medlemmer, at den, uanset hvor længe den har deltaget i overtrædelsen, er indtrådt på det marked, som har været omfattet af denne, på et sent tidspunkt, og at andre virksomheder, som har deltaget i overtrædelsen, udtrykkeligt har afgivet forklaringer, hvoraf der fremgår noget sådant. Det er således ikke tilstrækkeligt, at den pågældende virksomhed i visse dele af den periode, hvori kartellet har eksisteret, eller for visse aftalers vedkommende har holdt en »lav profil«. Desuden forekommer det at være en temmelig teoretisk fremgangsmåde at opdele vurderingen af en virksomheds holdning efter indholdet af de aftaler eller den samordnede praksis, der er tale om, når disse indgår i en generel strategi, som bestemmer kartelmedlemmernes markedspolitik og begrænser deres forretningsmæssige frihed, og når det konkurrencebegrænsende formål er det samme, og der forfølges ét samlet økonomisk mål, nemlig at fordreje den normale prisudvikling og mindske konkurrencen på det pågældende marked.

Desuden berettiger den omstændighed, at en virksomhed er ophørt med at deltage i kartellet kun nogle få måneder før dets øvrige medlemmer, ikke til en nedsættelse af bøden under hensyn til den formildende omstændighed, som det udgør »udelukkende at have spillet en passiv rolle eller en rolle som medløber ved overtrædelsen«.

(jf. præmis 163, 164, 179, 180 og 184)

12. Når Kommissionen i en beslutning anvender den metode, der angives i retningslinjerne for beregningen af bøder i henhold til artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 og artikel 65, stk. 5, i EKSF-traktaten, og drager den konklusion, at der ikke er formildende omstændigheder for den berørte virksomhed, kan denne anlægge sag ved Fællesskabets retsinstanser med påstand om, at der tages en formildende omstændighed i betragtning, samt at bøden nedsættes som følge heraf, selv om virksomheden ikke har stillet krav herom i sit svar på klagepunktsmeddelelsen.

Artikel 4 i forordning nr. 2842/98 om høring af parter i visse procedurer efter artikel [81 EF] og [82 EF], der bestemmer, at parter, der ønsker at fremsætte bemærkninger til klagepunkter fremført mod dem, skal gøre det skriftligt, og at de i deres skriftlige bemærkninger kan fremføre alle omstændigheder, der kan tjene til deres forsvar, kræver ikke af virksomheder, som er adressater for en klagepunktsmeddelelse, at de fremsætter specifikke formelle begæringer om anerkendelse af formildende omstændigheder.

Endvidere er klagepunktsmeddelelsen en forberedende akt i forhold til beslutningen, som udgør det afsluttende trin i proceduren, og hvori Kommissionen tager stilling til virksomhedernes ansvar og, i givet fald, de sanktioner, de skal pålægges.

Ved fastsættelsen af bøden skal Kommissionen tage alle sagens omstændigheder i betragtning, herunder navnlig overtrædelsens grovhed og varighed, som er de to kriterier, hvortil der udtrykkeligt henvises i artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17. Når en overtrædelse er blevet begået af flere virksomheder, skal Kommissionen undersøge, hvor intensiv den enkelte virksomheds deltagelse i overtrædelsen har været, for at fastslå, om der for denne virksomheds vedkommende foreligger skærpende eller formildende omstændigheder. Retningslinjernes punkt 2 og 3, som Kommissionen ikke kan fravige, bestemmer, at grundbeløbet for bøden forhøjes eller nedsættes i tilfælde af visse skærpende eller formildende omstændigheder, der vedrører den enkelte berørte virksomhed.

(jf. præmis 188-194)

13. Ved fastlæggelsen af, om det for en virksomhed kan tages i betragtning som en formildende omstændighed i henhold til punkt 3, andet led, i retningslinjerne for beregningen af bøder i henhold til artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 og artikel 65, stk. 5, i EKSF-traktaten, at virksomheden reelt ikke har fulgt de ulovlige aftaler, skal det fastslås, om virksomheden i den periode, hvori denne var part i de nævnte aftaler, reelt undlod at gennemføre aftalerne ved at anlægge en konkurrencebetonet adfærd på markedet, eller om virksomheden i det mindste klart og i væsentlig udstrækning overtrådte de forpligtelser, hvorved kartellet skulle gennemføres, i en sådan grad, at det forstyrrede selve dets funktion.

(jf. præmis 196)

14. En virksomhed, som har deltaget i en overtrædelse af Fællesskabets konkurrenceret, kan ikke indrømmes en formildende omstændighed i henhold til punkt 3, tredje led, i retningslinjerne for beregningen af bøder i henhold til artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 og artikel 65, stk. 5, i EKSF-traktaten, når den har bragt den konkurrencebegrænsende praksis til ophør efter et tredjelands konkurrencemyndigheders indgreb.

(jf. præmis 230)

15. Ved fastsættelsen af bøden for en overtrædelse af Fællesskabets konkurrenceret er en bødenedsættelse, der gives som følge af samarbejde i løbet af den administrative procedure, kun berettiget, såfremt den pågældende virksomheds adfærd har bevirket, at Kommissionens vanskeligheder i forbindelse med at konstatere en overtrædelse og med i givet fald at bringe denne til ophør mindskes.

Det forhold, at der er givet oplysninger, som har gjort det muligt for Kommissionen mere grundigt at vurdere omfanget af det samarbejde, en af de virksomheder, som har deltaget i et kartel, har ydet under proceduren, med henblik på fastsættelsen af virksomhedens bøde, og som derfor har lettet Kommissionens opgave under dennes efterforskning, kan udgøre en situation, hvor »en virksomhed har samarbejdet effektivt uden for anvendelsesområdet for samarbejdsmeddelelsen« som omhandlet i punkt 3, sjette led, i retningslinjerne for beregningen af bøder i henhold til artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 og artikel 65, stk. 5, i EKSF-traktaten.

De nævnte oplysninger skal imidlertid angå den konkurrencebegrænsende praksis, som er genstand for undersøgelsen, idet oplysninger vedrørende et andet område end det, der er genstand for undersøgelsen, ikke kan tages i betragtning.

(jf. præmis 238, 239 og 253)

16. Kommissionen har et vidt skøn for metoden til bødeberegning i tilfælde af overtrædelser af Fællesskabets konkurrenceret, og den kan herved tage hensyn til mange forhold, herunder de pågældende virksomheders samarbejde ved undersøgelserne gennemført af denne institutions tjenestegrene. Den har endvidere et vidt skøn for at vurdere kvaliteten og brugbarheden af en virksomheds samarbejde, navnlig i forhold til andre virksomheders bidrag. Henset til dette skøn, som bl.a. kommer til udtryk i samarbejdsmeddelelsen om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager ved, at der for størrelsen af nedsættelsen angives et interval på fra 10 til 50%, udløses den maksimale nedsættelse på 50% ikke automatisk, hvis det fastslås, at betingelserne i den nævnte meddelelses afsnit D, stk. 2, første og andet led, er opfyldt.

Kommissionen kan basere sin vurdering af størrelsen af nedsættelsen dels på, at det af den berørte virksomhed fremlagte bevismateriale kun har ubetydelig merværdi i forhold til det materiale, den allerede er i besiddelse af, dels på, at den nævnte virksomheds samarbejde begyndte, efter at virksomheden havde modtaget en anmodning om oplysninger i medfør af artikel 11 i forordning nr. 17.

Dels er grundlaget for bødenedsættelse i tilfælde af samarbejde fra virksomheders side, som har deltaget i overtrædelser af Fællesskabets konkurrenceret, nemlig hensynet til, at et sådant samarbejde har gjort det lettere for Kommissionen at konstatere og i givet fald bringe overtrædelsen til ophør. Kommissionen kan således ikke se bort fra anvendeligheden af de fremlagte oplysninger, som nødvendigvis afhænger af det bevismateriale, den allerede er i besiddelse af. I den forbindelse kan Kommissionen benytte anvendelighedskriteriet ved bestemmelsen af, med hvilket beløb bøden skal nedsættes for hver af de kategorier, der angives i samarbejdsmeddelelsens afsnit B, C og D, hvis den væsentlige forskel, de nævnte kategorier bygger på, er de fremlagte oplysningers anvendelighed.

Dels kan Kommissionen inden for rammerne af en samlet vurdering tage den omstændighed i betragtning, at en virksomhed først har fremlagt dokumenter, efter at den har modtaget en begæring om oplysninger, idet den dog ikke kan anse denne omstændighed for afgørende med hensyn til at mindske værdien af det samarbejde, virksomheden har ydet i henhold til punkt D, stk. 2, første led, i samarbejdsmeddelelsen om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager.

(jf. præmis 271-274, 276, 277, 279 og 283)

17. Selv om Kommissionen ved udmålingen af en bøde for en overtrædelse af Fællesskabets konkurrenceret ikke er forpligtet til at tage hensyn til, at en berørt virksomhed befinder sig i en økonomisk situation, hvor den giver underskud, da anerkendelsen af denne forpligtelse ville medføre en uberettiget konkurrencemæssig fordel for virksomheder, der er dårligere tilpassede til markedsforholdene, kan Kommissionen imidlertid beslutte at nedsætte bøden på grund af alvorlige økonomiske vanskeligheder i kombination med, at en virksomhed kort tid forinden flere gange er blevet pålagt at betale bøder for overtrædelser af konkurrenceretten, der er begået samtidigt, hvis den således finder, at det ikke er nødvendigt at pålægge den nævnte virksomhed det fulde bødebeløb for at sikre en effektiv afskrækkende virkning.

(jf. præmis 308, 314 og 315)