Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 15. januar 2004 af Jens Peter Bonde m.fl. mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

(Sag T-13/04)

(Processprog: engelsk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 15. januar 2004 anlagt sag mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union af Jens Peter Bonde, Bagsværd, (Danmark), Inger Schörling, Gärle, (Sverige), Paul-Mari Coûteaux, Mirbeau, (Frankrig), Nigel Paul Farage, Westerham, (Det Forenede Kongerige), William Abitbol, Paris, (Frankrig), Bent Hindrup Andersen, Horsens, (Danmark), Graham H. Booth, Paignton, (Det Forenede Kongerige), Florence Kuntz, Lyon, (Frankrig), Ulla Margrethe Sandbæk, København, (Danmark), Jeffrey William Titford, Frinton-on-Sea, (Det Forenede Kongerige), Per Gahrton, Täby, (Sverige), Herman Schmid, København, (Danmark), Jonas Sjöstedt, Umeå, (Sverige), Pernille Frahm, Bjert, (Danmark), Roger Helmer, Lutterworth, (Det Forenede Kongerige), Daniel J. Hannan, Geat Bookham, (Det Forenede Kongerige), Georges Berthu, Longré, (Frankrig), Dominique F. C. Souchet, Saint-Gemme la Plaine, (Frankrig), Thierry de la Perriere, Luc-sur-Mer, (Frankrig), Hans Kronberger, Wien, (Østrig), Jean-Louis Bernie, Nantes, (Frankrig), Yves Butel, Amiens, (Frankrig) og Ole Krarup, Helsingør, (Danmark), ved lawyer J. Dhont, og med valgt adresse i Luxembourg.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2004/2003 af 4. november 2003 om statut for og finansiering af politiske partier på europæisk plan annulleres, subsidiært annulleres visse dele af forordningen, mere subsidiært fastslås det, at forordningen om de europæiske politiske partier skal anvendes og gennemføres lovligt, således at sagsøgernes anbringender afhjælpes effektivt.

Europa-Parlamentet og Rådet tilpligtes at betale (1) sagens omkostninger og (2) sagsøgernes udgifter til advokatsalærer i overensstemmelse med gældende ret.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgerne har til støtte for deres påstand gjort gældende, at den anfægtede forordning er i strid med artikel 191 EF, idet en anerkendelse af alliancer af politiske partier som europæiske politiske partier ikke fremmer integrationen i den Europæiske Union, eller bidrager til en europæisk bevidstgørelse og til at udtrykke unionsborgernes politiske vilje. De har endvidere anført, at forordningen er i strid med erklæring nr. 11 om artikel 191 EF, der er knyttet som bilag til slutakten til Nice-traktaten, idet den indebærer en ikke-tilladt overførsel af kompetence til Det Europæiske Fællesskab, ligesom den ikke giver en tilstrækkelig sikkerhed for, at de tildelte beløb ikke vil blive anvendt til nationale politiske partiers aktiviteter, og at den indebærer en forskelsbehandling af mindre politiske grupper og politiske mindretalsgrupper. De har desuden hævdet, at den anfægtede forordning er i strid med artikel 5 EF, artikel 189 EF og artikel 202 EF, idet der ved forordningen gives Europa-Parlamentet gennemførelsesbeføjelse og beføjelse til at træffe beslutninger.

Sagsøgerne har også gjort gældende, at den anfægtede forordning er i strid med en række grundlæggende rettigheder, navnlig princippet om forbud mod forskelsbehandling, tankefrihed, tros- og religionsfrihed samt ytringsfrihed, der efter sagsøgernes opfattelse tilsidesættes, idet en ubetinget tilslutning til europæiske principper er en forudsætning for finansiering. Forordningen er tillige i strid med forenings- og forsamlingsfriheden, som påstås at være tilsidesat, fordi der i den anfægtede forordning opstilles tærskler for støtteberettigelse, der udelukker mindretalspartier og uafhængige nationale politiske partier.

Sagsøgerne har endvidere anført, at en række grundlæggende principper i EU-retten tilsidesættes ved den anfægtede forordning, nemlig: Princippet om ligebehandling, idet mindretalspartier og uafhængige politiske partier forskelsbehandles, princippet om demokrati, idet medlemmer af Europa-Parlamentet behandles forskelligt alt efter om de er medlem af et europæisk parti, og retsstatsprincippet, idet Europa-Parlamentet som medansvarlig for lovgivningen har vedtaget den anfægtede forordning og også skal gennemføre og administrere den. Efter sagsøgernes opfattelse tilsidesættes medlemstaternes fælles principper og traditioner, idet der er fastsat meget høje tærskler for finansiering, og der stilles krav om troskab mod visse europæiske politiske idealer. Sagsøgerne har endvidere gjort gældende, at Europa-Parlamentet og Rådet har gjort sig skyldige i magtfordrejning, samt at proportionalitets- og subsidiaritetsprincippet er tilsidesat.

____________