Language of document : ECLI:EU:T:2004:258

Sag T-14/04

Alto de Casablanca, SA

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

»EF-varemærker – repræsentation ved en advokat – åbenbart afvisningsgrundlag«

Sammendrag af kendelse

Retspleje – stævning – formkrav – underskrevet af en advokat – sagsøgeren repræsenteret af en patent- og varemærkeagent, som ikke er advokat – afvisning

(Domstolens statut, art. 19)

Det fremgår udtrykkeligt af artikel 19 i Domstolens statut, der i henhold til samme statuts artikel 53, stk. 1, finder anvendelse på rettergangsmåden ved Retten, at kun en advokat, der har beskikkelse i en medlemsstat eller i en anden stat, som er part i aftalen om det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, kan repræsentere eller bistå andre parter end de stater og institutioner, som er angivet i artikel 19, stk. 1 og 2, for Fællesskabets retsinstanser, og denne betingelse er en væsentlig formforskrift, hvis manglende overholdelse medfører afvisning af sagen.

En stævning kan derfor ikke antages til realitetsbehandling, når den er indgivet af en ikke-privilegeret part og underskrevet af en patent- og varemærkeagent, som ikke er advokat, selv om vedkommende kan repræsentere parter i visse sager for retsinstanser i en medlemsstat.

(jf. præmis 9 og 11)