Sag anlagt den 8. oktober 2010 - Islamic Republic of Iran Shipping Lines m.fl. mod Rådet

(Sag T-489/10)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Islamic Republic of Iran Shipping Lines (Teheran, Iran), Bushehr Shipping Co. Ltd (Valletta, Malta), Cisco Shipping Company Limited (Seoul, Sydkorea), Hafize Darya Shipping Lines (HDSL) (Teheran, Iran), Irano Misr Shipping Co. (Teheran, Iran), Irinvestship Ltd (London, Det Forenede Kongerige), IRISL (Malta) Ltd (Sliema, Malta), IRISL Club (Teheran, Iran), IRISL Europe GmbH (Hamburg) (Hamburg, Tyskland), IRISL Marine Services and Engineering Co. (Teheran, Iran), IRISL Multimodal Transport Company (Teheran, Iran), ISI Maritime Ltd (Malta) (Valletta, Malta), Khazer Shipping Lines (Bandar Anzali) (Gilan, Iran), Leadmarine (Singapore), Marble Shipping Ltd (Malta) (Sliema, Malta), Safiran Payam Darya Shipping Lines (SAPID) (Teheran, Iran), Shipping Computer Services Co. (SCSCOL) (Teheran, Iran), Soroush Saramin Asatir (SSA) (Teheran, Iran), South Way Shipping Agency Co. Ltd (Teheran, Iran), Valfajr 8th Shipping Line Co. (Teheran, Iran) (ved barristers F. Randolph og M. Lester samt solicitor M. Taher)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgernes påstande

Annullation af Rådets forordning (EU) nr. 668/2010 af 26. juli 2010 om gennemførelse af artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 423/2007 om restriktive foranstaltninger over for Iran¹ og af Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP², for så vidt som disse foranstaltninger vedrører sagsøgerne.

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

I denne sag har sagsøgerne, som er rederier med hjemsted i Iran, Det Forenede Kongerige, Malta, Tyskland, Singapore og Sydkorea, nedlagt påstand om delvis annullation af Rådets gennemførelsesforordning nr. 668/2010 og Rådets afgørelse 2010/413/FUSP, for så vidt som de er optaget på listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer, hvis pengemidler og økonomiske ressourcer indefryses i henhold hertil.

Sagsøgerne har fremsat følgende fire søgsmålsgrunde til støtte for deres krav:

For det første har sagsøgerne anført, at de anfægtede foranstaltninger er blevet vedtaget under tilsidesættelse af sagsøgernes ret til forsvar og deres ret til en effektiv domstolsbeskyttelse, eftersom de ikke fastsætter nogen procedure, hvorefter sagsøgerne gøres bekendt med det bevismateriale, som afgørelsen om at indefryse deres midler var baseret på, eller som sætter dem i stand til at fremsætte relevante bemærkninger til dette bevismateriale. Sagsøgerne har endvidere gjort gældende, at de grunde, som er indeholdt i forordningen og afgørelsen, indeholder generelle, uunderbyggede og vage beskyldninger om en handlemåde, som kun har relation til to af sagsøgerne. Hvad angår de øvrige sagsøgere er der ikke angivet bevismateriale eller oplysninger ud over, at der er hævdet at foreligge en ikke nærmere specificeret forbindelse til den første af sagsøgerne. Efter sagsøgernes opfattelse har Rådet ikke fremlagt tilstrækkelige oplysninger til, at de på effektiv måde kan tage til genmæle, hvilket indebærer, at det ikke er muligt for en ret at bedømme, om Rådets afgørelse og dets bedømmelse var velbegrundet og baseret på afgørende bevismateriale.

For det andet har sagsøgerne gjort gældende, at Rådet har undladt at give en tilstrækkelig begrundelse for at lade dem være omfattet af de anfægtede foranstaltninger, og herved tilsidesat sin pligt til at anføre konkrete og specifikke grunde, der begrunder den trufne afgørelse, herunder de specifikke, individuelle grunde, som foranledigede Rådet til at antage, at sagsøgerne ydede støtte til nuklear spredning.

For det tredje har sagsøgerne anført, at de anfægtede foranstaltninger udgør en ubegrundet og uforholdsmæssig begrænsning af sagsøgernes ejendomsret og deres frihed til at udøve deres virksomhed. Indefrysningen af midler har en markant og langvarig indflydelse på deres grundlæggende rettigheder. Sagsøgerne har anført, at deres optagelse på listen ikke har nogen rationel forbindelse med målet med den anfægtede forordning og den anfægtede afgørelse, eftersom beskyldningerne mod sagsøgerne ikke vedrører nuklear spredning. Under alle omstændigheder har Rådet hverken godtgjort, at en fuldstændig indefrysning af midler er den mindst indgribende måde, hvorpå dette mål kan sikres, eller at den meget betydelige skade for sagsøgerne er begrundet og forholdsmæssig.

For det fjerde har sagsøgerne gjort gældende, at Rådet har foretaget et åbenbart urigtigt skøn ved at fastslå, at kriterierne i den anfægtede forordning og den anfægtede afgørelse for at blive udpeget var opfyldt for sagsøgernes vedkommende. Ingen af de beskyldninger, som er rejst mod nogen af sagsøgerne, vedrører nuklear spredning eller nukleare våben. At anføre, at nogle af sagsøgerne ejes eller kontrolleres af eller repræsenterer den første af sagsøgerne, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at kriterierne er opfyldt. Derfor har Rådet efter sagsøgernes opfattelse undladt at bedømme den faktiske situation.

____________

¹ - EUT L 195, s. 25.

² - EUT L 195, s. 35.