Sag anlagt den 28. oktober 2011 - Farage mod Parlamentet og Buzek

(Sag T-564/11)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Nigel Paul Farage (Bruxelles, Belgien) (ved solicitor P. Bennett)

Sagsøgte: Europa-Parlamentet og Jerzy Buzek (Bruxelles, Belgien)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 2. marts 2010 af formanden for Europa-Parlamentet, Jerzy Buzek, hvorved sagsøgeren fortabte retten til opholdsgodtgørelse i 10 dage, og afgørelse truffet den 24. marts 2010 af Europa-Parlamentets Præsidium, samt afgørelse truffet den 31. august 2011 af formanden for Europa-Parlamentet, hvorved sagsøgerens anmodning om at forsvare sin parlamentarisk immunitet blev afvist, annulleres.

Subsidiært erklæres ovennævnte afgørelser ugyldige, eller det fastslås, at de burde have været erklæret ugyldige.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.

Første anbringende vedrører tilsidesættelse af artikel 8 i Protokol (nr. 7) vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter (EUT 2010 C 84, s. 99), idet sagsøgerens tale den 24. februar 2010 blev holdt i dennes egenskab af medlem af Europa-Parlamentet. Som sådan indeholdt den pågældende tale politiske standpunkter, og det er af afgørende betydning, at et medlem af Europa-Parlamentet kan tale frit.

Andet anbringende vedrører tilsidesættelse af retten til at kunne tale frit, idet der ikke blev taget behørigt hensyn til artikel 9, stk. 3, i Europa-Parlamentets forretningsorden (EUT 2011, L 116, s. 1).

Tredje anbringende vedrører tilsidesættelse af retten til en uafhængig og upartisk domstolsprøvelse, således som knæsat i artikel 6 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, idet enhver deltagelse i den nærværende sags beslutningsproces af formanden for Parlamentet eller af enhver anden, der var til stede under plenarforsamlingen den 24. februar 2010, og som havde taget et standpunkt, ikke må ske.

Fjerde anbringende vedrører en ukorrekt fortolkning af artikel 152, stk. 1, og artikel 153 i Europa-Parlamentets forretningsorden, idet sanktionerne i sidstnævnte bestemmelse skal læses i sammenhæng med dennes indledende ord, der først og fremmest omhandler særligt grove tilfælde af uorden eller afbrydelser "... under tilsidesættelse af principperne i artikel 9 ...".

____________