RETTENS DOM (Syvende Afdeling)

15. oktober 2008

Sag T-66/04

Christos Gogos

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Personalesag – tjenestemænd – intern udvælgelsesprøve med henblik på overgang til en ny kategori – udnævnelse – indplacering i lønklasse – vedtægtens artikel 31, stk. 2«

Angående: Søgsmål med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om sagsøgerens indplacering i lønklasse A7, løntrin 3, og af afgørelse af 24. november 2003 om afslag på sagsøgerens administrative klage.

Udfald: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes. Kommissionen betaler alle sagens omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – ansættelse – udnævnelse til en lønklasse – udnævnelse i den højeste lønklasse i stillingsgruppen – uanvendelig på udnævnelse efter en intern udvælgelsesprøve med henblik på overgang til en ny kategori

(Tjenestemandsvedtægten, art. 5, art. 31, stk. 1 og 2, samt art. 45, stk. 2; bilag I)

2.      Tjenestemænd – ansættelse – udnævnelse til en lønklasse – udnævnelse i den højeste lønklasse i stillingsgruppen – ansættelsesmyndighedens skønsbeføjelse

(Tjenestemandsvedtægten, art. 31, stk. 2)

3.      Tjenestemænd – ansættelse – udnævnelse til en lønklasse – udnævnelse i den højeste lønklasse i stillingsgruppen – hensyntagen til den pågældendes særlige kvalifikationer

(Tjenestemandsvedtægten, art. 5, stk. 3, og art. 31, stk. 2)

1.      En ordlydsfortolkning af vedtægtens artikel 31, stk. 1 og 2, og af artikel 45, stk. 2, udelukker ikke, at en tjenestemand udnævnes i den højeste lønklasse i stillingsgruppen i henhold til vedtægtens artikel 31, stk. 2, når vedkommende består en intern udvælgelsesprøve med henblik på overgang til en højere kategori. En sådan fortolkning vil imidlertid stride mod opbygningen af og formålet med disse bestemmelser. Dels skal anvendelsen af beføjelsen efter vedtægtens artikel 31, stk. 2, nemlig afstemmes efter kravene i forbindelse med begrebet stillingsgruppe, der følger af artikel 5, stk. 1, i vedtægtens bilag I. Det kan følgelig kun rent undtagelsesvist komme på tale at udnævne tjenestemænd i den højeste lønklasse i en stillingsgruppe, hvorfor de omstændigheder, der berettiger en sådan indplacering, skal fortolkes strengt. Dels er formålet med undtagelsen i vedtægtens artikel 31, stk. 2, at tillade den pågældende institution i dennes egenskab af arbejdsgiver at sikre ansættelse af en person, der henset til de herskende arbejdsmarkedsforhold, må påregnes at modtage adskillige tilbud fra andre potentielle arbejdsgivere og følgelig søge beskæftigelse hos én af disse. Vedtægtens artikel 31, stk. 2, giver følgelig institutionerne beføjelse til undtagelsesvist at indrømme en særlig kvalificeret ansøger gunstigere betingelser for sikre sig dennes arbejdsindsats. Når udnævnelsen foretages efter en intern udvælgelsesprøve med henblik på overgang til en ny kategori, der er åben for tjenestemænd eller øvrige ansatte, der allerede udfører tjeneste for institutionen, foreligger denne begrundelse for muligheden for en undtagelsesvis højere indplacering ikke. Inden for rammerne af en udvælgelsesprøve med henblik på overgang til en ny kategori, er den erfaring, der er opnået inden for institutionen, desuden allerede blevet taget i betragtning ved fastsættelsen af betingelserne for at opnå adgang til udvælgelsesprøven, der er åben for tjenestemænd, som tidligere var ansat inden for en lavere kategori, og kan ikke udgøre en særlig fortjeneste, der skal tages i betragtning ved afgørelsen af, om en ny tjenestemand fortjener en anden indplacering end indplacering på første løntrin i sin lønklasse, da dette ville indebære endnu engang at tage de samme oplysninger i betragtning. Det følger heraf, at vedtægtens artikel 31, stk. 2, ikke finder anvendelse på udnævnelser efter en intern udvælgelsesprøve med henblik på overgang til en ny kategori.

(jf. præmis 30-35)

Henvisning til: Domstolen, 1. juli 1999, sag C-155/98 P, Alexopoulou mod Kommissionen, Sml. I, s. 4069, præmis 32 og 33; Retten, 13. februar 1998, sag T-195/96, Alexopoulou mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 51, og II, s. 117, præmis 37; Retten, 12. oktober 1998, sag T-235/97, Campoli mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 577, og II, s. 1731, præmis 32; Retten, 6. juli 1999, sag T-203/97, Forvass mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 129, og II, s. 705, præmis 44; Retten, 16. februar 2005, sag T-284/03, Aycinena mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 29, og II, s. 125, præmis 71; Retten, 15. november 2005, sag T-145/04, Righini mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 349, og II, s. 1547, præmis 49; Retten, 14. februar 2007, sag T-65/05, Seldis mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 55.

2.      Det tilkommer ansættelsesmyndigheden i det konkrete tilfælde at afgøre, om en nyansat tjenestemand eller øvrige nyansatte, som ansøger om at blive omfattet af vedtægtens artikel 31, stk. 2, besidder særlige kvalifikationer, eller om tjenestens særlige behov kræver ansættelse af en særligt kvalificeret tjenestemand. Når den konkluderer, at et af disse kriterier er opfyldt, er ansættelsesmyndigheden forpligtet til at anlægge en konkret vurdering af, om vedtægtens artikel 31, stk. 2, eventuelt skal bringes i anvendelse. Ansættelsesmyndigheden kan på dette tidspunkt endnu afgøre, henset til tjenestens generelle interesse, om en nyansat tjenestemand eller øvrig ansat skal eller ikke skal indplaceres i en højere lønklasse. Brugen af verbet »kan« i vedtægtens artikel 31, stk. 2, indebærer nemlig, at ansættelsesmyndigheden ikke er forpligtet til at anvende denne bestemmelse, og at de nyansatte ansatte eller tjenestemænd ikke har en individuel ret til en sådan indplacering. Det følger heraf, at Kommissionen inden for rammerne af vedtægtens artikel 31 råder over en vid skønsbeføjelse såvel ved undersøgelsen af, om besættelsen af den ledige stilling kræver ansættelse af en særlig kvalificeret person, eller om den pågældende råder over særlige kvalifikationer, som ved vurderingen af følgerne af disse konstateringer.

Herved kan Fællesskabets retsinstanser ikke sætte deres eget skøn i stedet for ansættelsesmyndighedens og skal følgelig alene efterprøve, at der ikke foreligger en tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter, at ansættelsesmyndigheden ikke har lagt ukorrekte eller ufuldstændige faktiske oplysninger til grund for sin afgørelse, at afgørelsen ikke er behæftet med magtfordrejning, et åbenbart fejlagtigt skøn eller er utilstrækkeligt begrundet.

(jf. præmis 39-42)

Henvisning til: Domstolen, Alexopoulou mod Kommissionen, præmis 43; Retten, Alexopoulou mod Kommissionen, præmis 21; Retten, 17. december 2003, sag T-133/02, Chawdhry mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 329, og II, s. 1617, præmis 44; Retten, 26. oktober 2004, sag T-55/03, Brendel mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 311, og II, s. 1437, præmis 61; Righini mod Kommissionen, præmis 52; Retten, 15. marts 2006, sag T-411/03, Herbillon mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-2, s. 45, og II-A-2, s. 193, præmis 25.

3.      Da vurderingen af en nyansat tjenestemands kvalifikationer i overensstemmelse med vedtægtens artikel 31, stk. 2, ikke kan foretages abstrakt, men henset til den stilling, som vedkommende er blevet ansat til at skulle beklæde, antager denne vurdering en konkret karakter, der er til hinder for, at den pågældende med føje kan påberåbe sig en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet.

Dette gælder så meget desto mere for tjenestemænd, der udnævnes efter en intern udvælgelsesprøve med henblik på overgang til en ny kategori. I en sådan situation er den særlige erhvervserfaring nemlig allerede blevet taget i betragtning ved tjenestemandens udnævnelse i den højere kategori.

(jf. præmis 45 og 46)

Henvisning til: Chawdhry mod Kommissionen, præmis 102.