Language of document : ECLI:EU:T:2007:189





Rettens dom (Fjerde Afdeling) af 27. juni 2007 – Nuova Gela Sviluppo mod Kommissionen

(sag T-65/04)

»EFRU – afslutning af et fællesskabsstøtteprogram – annullationssøgsmål – erstatningssøgsmål – voldgiftsbestemmelse«

1.                     Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde (art. 253 EF) (jf. præmis 43-50)

2.                     Økonomisk og social samhørighed – strukturelle interventioner – fællesskabsfinansiering – beslutning om afslutning af et finansielt tilskud (Rådets forordning nr. 4253/88, som ændret ved forordning nr. 2082/93, art. 25, stk. 5) (jf. præmis 61-74)

Angående

Principalt, påstand om annullation af en afgørelse, der er indeholdt i Kommissionens skrivelse af 16. december 2003 vedrørende afslutning af EFRU-støtteprogram nr. 98.05.26.001, annullation af Kommissionens beslutninger om at nedsætte støtten, om at afbryde støtteudbetalingen og om at kræve det resterende støttebeløb tilbagebetalt, samt annullation af punkt 6.2 i Kommissionens beslutning SEK(1999) 1316 af 9. september 1999 om retningslinjer vedrørende finansiel afslutning af strukturfondenes operationelle interventioner (1994-1999), subsidiært påstand om erstatning for det tab, sagsøgeren har lidt, samt en påstand om gennemførelse af den overenskomst, der den 13. september 1999 blev indgået mellem sagsøgeren og Kommissionen.

Konklusion

1)

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)

Nuova Gela Sviluppo betaler sagens omkostninger.