Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Kammergericht Berlin (Tyskland) den 23. oktober 2023 – WBS GmbH
(Sag C-635/23, WBS GmbH)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Kammergericht Berlin
Parter i hovedsagen
Sagsøger: WBS GmbH
Sagsøgt: Generalstaatsanwaltschaft Berlin
Præjudicielt spørgsmål
Kan en europæisk efterforskningskendelse vedrørende en efterforskningsforanstaltning, som det i henhold til udstedelsesstatens lovgivning er forbeholdt retterne at træffe, udstedes af en anden kompetent myndighed som omhandlet i artikel 2, litra c), nr. ii), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/41/EU 1 om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager, i samarbejde med en ikke-judiciel valideringsmyndighed, når en domstol i udstedelsesstaten har godkendt efterforskningsforanstaltningen forinden og derved har opfyldt efterprøvelses- og begrundelsespligten i henhold til direktiv 2014/41/EU?
____________
1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/41/EU af 3.4.2014 om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager (EUT 2014, L 130, s. 1).