Language of document :

Sag anlagt den 8. august 2012 - Vuitton Malletier mod KHIM - Nanu-Nana (gengivelse af et ternet mønster)

(Sag T-359/12)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Louis Vuitton Malletier (Paris, Frankrig) (ved advokaterne P. Roncaglia, G. Lazzaretti og N. Parrotta)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Nanu-Nana Handelsgesellschaft mbH für Geschenkartikel & Co.KG (Berlin, Tyskland)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 4. maj 2012 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1855/2011-1) annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Nanu-Nana Handelsgesellschaft mbH für Geschenkartikel & Co.KG tilpligtes at betale de af sagsøgeren afholdte omkostninger i forbindelse med sagen for Harmoniseringskontorets annullationsafdeling og appelkamre.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Figurmærket, der gengiver et ternet mønster, for varer i klasse 18 - EF-varemærkeansøgning nr. 370445

Indehaver af EF-varemærket: Louis Vuitton Malletier

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Nanu-Nana Handelsgesellschaft mbH für Geschenkartikel & Co.KG

Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Nanu-Nana Handelsgesellschaft mbH für Geschenkartikel & Co.KG fremsatte begæring om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt i henhold til absolutte registreringshindringer, dvs. artikel 52, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 7, stk. 1, litra b), c), d) og e), nr. iii) samt litra f) i Rådets forordning nr. 207/2009, og på grundlag af absolutte registreringshindringer i henhold til artikel 52, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009

Annullationsafdelingens afgørelse: Ugyldighedsbegæringen blev i det hele taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Klagen afvist

Søgsmålsgrunde:

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009.

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 3, og artikel 52, stk. 2, i Rådets forordning nr. 207/2009.

____________