RETTENS KENDELSE (Appelafdelingen)
13. september 2013
Sag T-358/12 P
Rosella Conticchio
mod
Europa-Kommissionen
»Appel – personalesag – tjenestemænd – pension – afgørelse om fastsættelse af pensionsrettigheder – åbenbart, at appellen delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet«
Angående: Appel af kendelse afsagt af Retten for EU-personalesager (Første Afdeling) den 12. juli 2012 i sag F-22/11, Conticchio mod Kommissionen, med påstand om ophævelse af denne kendelse.
Udfald: Appellen forkastes. Hver part bærer sine egne omkostninger.
Sammendrag
1. Tjenestemandssager – akt, der indeholder et klagepunkt – begreb – afgørelse om fastsættelse af en tjenestemands indplacering på løntrin, som konkret kommer til udtryk i hans månedlige lønseddel – omfattet – afgørelse, som ikke har været genstand for en skriftlig meddelelse – ingen betydning
(Tjenestemandsvedtægten, art. 25, art. 90, stk. 2, og art. 91, stk. 1)
2. Tjenestemandssager – forudgående administrativ klage – frister – begyndelsestidspunkt
(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)
3. Appel – anbringender – anbringende fremført for første gang i forbindelse med appellen – afvisning
(Rettens procesreglement, art. 48, stk. 2, art. 139, stk. 2, og art. 144)
4. Retspleje – afgørelse truffet ved en begrundet kendelse – indsigelse – betingelser – forpligtelse til at gøre indsigelse mod Personalerettens bedømmelse af disse betingelser
(Personalerettens procesreglement, art. 76)
5. Appel – anbringender – utilstrækkelig begrundelse – Personalerettens brug af en stiltiende begrundelse – lovlig – betingelser
(Statutten for Domstolen, art. 36 og bilag I, art. 7, stk. 1)
1. En forudgående administrativ klage og det efterfølgende søgsmål skal begge to rettes mod en akt, der indeholder et klagepunkt mod sagsøgeren som omhandlet i vedtægtens artikel 90, stk. 2, og 91, stk. 1. En akt, der indeholder et klagepunkt, indeholder bindende retsvirkninger, der efter deres karakter påvirker sagsøgerens interesser direkte og umiddelbart derved, at de ændrer den pågældendes retsstilling.
I denne forbindelse kan der ikke rejses tvivl om, at en afgørelse om fastsættelse af en tjenestemands indplacering på løntrin, som konkret kommer til udtryk i hans månedlige lønseddel, er en akt, der indeholder et klagepunkt, selv om denne afgørelse ikke har været genstand for en skriftlig meddelelse i overensstemmelse med vedtægtens artikel 25. Selv om vedtægtens artikel 25 nemlig bestemmer, at enhver afgørelse om en bestemt person straks skal meddeles den pågældende tjenestemand skriftligt, forholder det sig ikke desto mindre således, at meddelelsen er en efterfølgende akt i forhold til afgørelsen, som eksisterer før denne. Meddelelsen af en afgørelse er således ikke afgørende med henblik på vurderingen af, om denne afgørelse har karakter af en akt, der indeholder et klagepunkt. Dette bekræftes ligeledes af vedtægtens artikel 90, stk. 2, hvorefter en akt, der indeholder et klagepunkt, ligeledes kan bestå i en undladelse, idet sidstnævnte efter sin karakter ikke er genstand for en skriftlig meddelelse fra institutionens side.
Desuden gælder, at selv om en lønseddel efter sin art og sit formål ikke som sådan har karakter af en akt, der indeholder et klagepunkt, eftersom den kun er det økonomiske udtryk for rækkevidden af tidligere retlige afgørelser vedrørende tjenestemandens situation, forholder det sig ikke desto mindre således, at lønsedlen på det processuelle plan kan udgøre en akt, der har præcise retsvirkninger i forhold til adressaten. Meddelelsen af den månedlige lønseddel bevirker nemlig, at klage- og søgsmålsfristen for anfægtelse af en administrativ afgørelse begynder at løbe, såfremt den pågældende afgørelse og rækkevidden heraf klart fremgår af lønsedlen. Under disse omstændigheder kan lønsedler, der fremsendes månedligt og indeholder en opgørelse af de økonomiske rettigheder, udgøre en akt, der indeholder et klagepunkt, som kan være genstand for en klage og i givet fald et søgsmål.
(jf. præmis 21-23)
Henvisning til:
Domstolen: 21. februar 1974, forenede sager 15/73-33/73, 52/73, 53/73, 57/73-109/73, 116/73, 117/73, 123/73, 132/73 og 135/73-137/73, Kortner m.fl. mod Rådet m.fl., Sml. s. 177, præmis 18; 21. januar 1987, sag 204/85, Stroghili mod Revisionsretten, Sml. s. 389, præmis 6
Retten: 19. oktober 1995, sag T-562/93, Obst mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 247, og II, s. 737, præmis 23; 23. april 1996, sag T-113/95, Mancini mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 185, og II, s. 543, præmis 23; 6. juni 1996, sag T-391/94, Baiwir mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 269, og II, s. 787, præmis 34; 24. marts 1998, sag T-232/97, Becret-Danieau m.fl. mod Parlamentet, Sml. Pers. I-A, s. 157, og II, s. 495, præmis 31 og 32; 16. februar 2005, sag T-354/03, Reggimenti mod Parlamentet, Sml. Pers. I-A, s. 33, og II, s. 147, præmis 38 og 39; 22. marts 2006, sag T-4/05, Strack mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-2, s. 83, og II-A-2, s. 361, præmis 35
2. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 26)
3. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 39)
Henvisning til:
Domstolen: 30. marts 2000, sag C-266/97 P, VBA mod VGB m.fl., Sml. I, s. 2135, præmis 79; 21. september 2006, sag C-167/04 P, JCB Service mod Kommissionen, Sml. I, s. 8935, præmis 114; 21. januar 2010, sag C-150/09 P, Iride og Iride Energia mod Kommissionen, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 73 og 74
4. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 45)
Henvisning til:
Domstolen: 3. juni 2005, sag C-396/03 P, Killinger mod Tyskland m.fl., Sml. I, s. 4967, præmis 9; 19. februar 2009, sag C-308/07 P, Gorostiaga Atxalandabaso mod Parlamentet, Sml. I, s. 1059, præmis 36
Retten: 16. december 2010, sag T-48/10 P, Meister mod KHIM, præmis 29
5. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 54)
Henvisning til:
Domstolen: 6. september 2012, forenede sager C-422/11 P og C-423/11 P, Prezes Urzędu Komunikacji Elektronicznej og Polen mod Kommissionen, præmis 48 og den deri nævnte retspraksis