Sag anlagt den 28. april 2021 – Illumina mod Kommissionen

(Sag T-227/21)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Illumina, Inc. (Wilmington, Delaware, De Forenede Stater) (ved D. Beard, QC, og advokat P. Chappatte)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Europa-Kommissionens afgørelse af 19. april 2021 (sag COMP/M.10188), i henhold til artikel 22, stk. 3, i forordning nr. 139/2004/EF om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser¹ , om imødekommelse af anmodningen af 9. marts 2021 om en henvisning i henhold til fusionsforordningens artikel 22, stk. 1, der blev fremsat af Autorité de la Concurrence, France (den franske konkurrencemyndighed), og om at erklære at have kompetence til at behandle fusionen mellem Illumina, Inc. og GRAIL, Inc. i henhold til fusionsforordningen, annulleres.

De fem øvrige med denne afgørelse forbundne afgørelser, der blev udstedt af Kommissionen til Nederlandene, Belgien, Grækenland, Island og Norge, og som tillod dem at tilslutte sig henvisningsanmodningen, annulleres.

Henvisningsanmodningen annulleres

Hvis og i det omfang det er nødvendigt annulleres Kommissionens afgørelse af 11. marts 2021, hvorved Illumina blev underrettet om, at Kommissionen havde modtaget en henvisningsanmodning, som i henhold til fusionsforordningens artikel 22, stk. 4, andet punktum, havde den retsfølge, at Illumina blev forbudt at gennemføre fusionen i henhold til fusionsforordningens artikel 7.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.

Med det første anbringende gøres gældende, at Kommissionens afgørelse om at behandle fusionen ligger uden for dens kompetence. Særligt:

blev der med afgørelsen foretaget en fejlagtig identifikation af formålet med fusionsforordningen

blev det med afgørelsen ikke anerkendt, at henvisninger af sager i henhold til fusionsforordningens artikel 22 (og artikel 9) har undtagelseskarakter og skal fortolkes snævert

blev der med afgørelsen foretaget en fejlagtig bedømmelse af de retlige rammer for fusionsforordningens artikel 22

blev der med afgørelsen foretaget en fejlagtig fortolkning af ordlyden af fusionsforordningens artikel 22

fortolkede Kommissionen afgørelsen i strid med subsidiaritetsprincippet, retssikkerhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

Med det andet anbringende gøres gældende, at Kommissionens afgørelse om at behandle fusionen er ugyldig, idet den henvisningsanmodning, der blev fremsat af den franske konkurrencemyndighed, var for sen, og/eller afgørelsen er i strid med retssikkerhedsprincippet og princippet om god forvaltningsskik som følge af Kommissionens forsinkelse. Særligt:

begik Kommissionen en retlig fejl ved fortolkningen og anvendelsen af begrebet »gjort bekendt« i henhold til fusionsforordningens artikel 22, stk. 1, med henblik på at foretage en beregning af den dato, hvor de 15 arbejdsdage begyndte, og undlod fejlagtigt at fastslå, at anmodningen blev fremsat for sent, således at Kommissionen ikke havde kompetence til at træffe afgørelsen.

Endvidere eller subsidiært, hvis og i det omfang det var ved opfordringsskrivelsen i henhold til fusionsforordningens artikel 22, stk. 5, at fusionen blev »gjort bekendt« i forhold til de franske myndigheder (og/eller andre medlemsstater), var Kommissionens forsinkelse med fremsendelsen af opfordringsskrivelsen i strid med det grundlæggende princip om retssikkerhed og forpligtelsen til at overholde en rimelig frist i henhold til princippet om god forvaltningsskik.

Med det tredje anbringende gøres gældende, at ændringen af politikken i Kommissionens afgørelse om at behandle fusionen er i strid med Illuminas berettigede forventninger og med retssikkerhedsprincippet, idet kommissær Vestager den 11. september 2020 afgav en præcis og ubetinget erklæring om, at der ville ske en ændring i Kommissionens politik vedrørende sager i henhold til artikel 22 efter udstedelsen af nye retningslinjer. Opfordringsskrivelsen blev imidlertid fremsendt forud for offentliggørelsen af de nye retningslinjer på et tidspunkt, hvor Kommissionens erklærede politik var at få medlemsstater, der ikke havde kompetence i henhold til national lovgivning, til at afstå fra at fremsætte henvisningsanmodninger. Kommissionen forfulgte derfor sin nye politik inden offentliggørelsen af sine nye artikel 22-retningslinjer i strid med Illuminas berettigede forventninger og med retssikkerhedsprincippet.

Med det fjerde anbringende gøres gældende, at Kommissionen begik faktuelle fejl og bedømmelsesfejl, som skader grundlaget for Kommissionens afgørelse om at behandle fusionen, Navnlig:

Der forelå grundlæggende faktuelle fejl i opfordringsskrivelsen og i henvisningsanmodningen, og/eller der forelå en uretfærdig procedure/en manglende overholdelse af retten til forsvar, som bevirker, at afgørelsen og/eller anmodningen er retsstridig.

Kommissionen begik en fejl ved at fastslå, at der forelå påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne, idet den ikke fremlagde behørigt bevis herfor.

Kommissionen begik en fejl ved at fastslå, at fusionen i betydelig grad vil kunne påvirke konkurrencen, idet den ikke fremlagde behørigt bevis herfor.

____________

¹     Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20.1.2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (»EF-fusionsforordningen«)