Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de Primera Instancia no 4, Bilbao (Spanien) den 5. februar 2008 - Asturcom Telecomunicaciones S.L. mod Cristina Rodríguez Nogueira

(Sag C-40/08)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado de Primera Instancia no 4, Bilbao

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Asturcom Telecomunicaciones S.L.

Sagsøgt: Cristina Rodríguez Nogueira

Præjudicielt spørgsmål

Følger det af beskyttelsen af forbrugerne i medfør af Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler 1, at en ret, der behandler en begæring om tvangsfuldbyrdelse af en endelig voldgiftskendelse, der er afsagt, uden at forbrugeren har givet møde, af egen drift skal efterprøve voldgiftsaftalens gyldighed og følgelig skal ophæve voldgiftskendelsen, hvis den finder, at den nævnte aftale indeholder et urimeligt kontraktvilkår til skade for forbrugeren?

____________

1 - EFT L 95, s. 29.