Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen sad Varna (Bulgarien) den 16. april 2024 – »Kanevi Komers DS« EOOD mod Zamestnik izpalnitelen direktor na Darzhaven fond »Zemedelie«
(Sag C-267/24, Kanevi Komers DS)
Processprog: bulgarsk
Den forelæggende ret
Administrativen sad Varna
Parter i hovedsagen
Sagsøger: »Kanevi Komers DS« EOOD
Sagsøgt: Zamestnik izpalnitelen direktor na Darzhaven fond »Zemedelie«
Præjudicielle spørgsmål
Er bestemmelsen i artikel 15 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 1 af 11. marts 2014 umiddelbart anvendelig i medlemsstaterne, eller kræver dens anvendelse vedtagelse af national lovgivning?
Skal det lægges til grund, at artikel 15 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014 fastsætter, at en støttemodtagers behørige underretning af den kompetente myndighed om, at støtteansøgningen eller betalingsanmodningen er urigtig eller er blevet urigtig efter indsendelsen, er opfyldt med en skriftlig underretning, som er modtaget af den kompetente myndighed, og at en indsendelse via en specifik platform ikke er påkrævet?
Skal de begrænsninger i støttemodtagerens rettigheder, som er indeholdt i artikel 15 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. december 2014, hvorefter støttemodtageren kun kan underrette den kompetente myndighed om, at støtteansøgningen eller betalingsanmodningen er urigtig eller er blevet urigtig efter indsendelsen uden derved at pådrage sig sanktioner, hvis »støttemodtageren [ikke] er blevet gjort bekendt med, at myndigheden har til hensigt at foretage kontrol på stedet«, og »myndigheden [ikke] allerede har givet støttemodtageren meddelelse om manglende overholdelser i støtteansøgningen eller betalingsanmodningen«, fortolkes således, at de forudsætter et bevis for, at forvaltningsmyndigheden har underrettet støttemodtageren om en påtænkt kontrol eller om en manglende overholdelse i støtteansøgningen eller betalingsanmodningen? Er det i denne henseende tilladt støttemodtageren, forudsat at den kompetente myndighed ikke har underrettet den pågældende om, at den har til hensigt at foretage kontrol på stedet, eller ikke allerede har underrettet støttemodtageren om manglende overholdelser i støtteansøgningen eller betalingsanmodningen, i henhold til denne bestemmelse i forordningen at foretage en tilbagetrækning, før den pågældende i tilfælde af, at der allerede er foretaget en kontrol, og der er blevet konstateret en manglende overholdelse, modtager en meddelelse fra forvaltningsmyndigheden?
[4] Er 17. betragtning til og artikel 15 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014 til hinder for en national lovgivning, hvorefter »den, der ansøger om støtte, ikke kan trække den indsendte ansøgning i sin helhed eller i forhold til en eller flere af de af ansøgningen omfattede støtteordninger tilbage, hvis: 1. den pågældende er blevet underrettet om de deri fastslåede overlapninger i forbindelse med parcellerne med fastslåede overlapninger; 2. den pågældende er blevet underrettet om, at den pågældende var udvalgt til en kontrol på stedet; 3. der er blevet foretaget en kontrol hos den pågældende, som, for så vidt angår arealer og/eller dyr, for hvilke der er blevet konstateret manglende overholdelse, er blevet underrettet om, at der er konstateret manglende overholdelse«, samt en administrativ praksis hos den nationale myndighed, hvorefter indsendelse af den støtteberettigedes skriftlige underretning om tilbagetrækning skal indsendes via en særligt system?
[5] Finder artikel 49, stk. 1, tredje punktum, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 389) anvendelse i hovedsagen på den sanktion, der er pålagt landbrugeren i henhold til artikel 19а i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014 (ophævet ved Kommissionens delegerede forordning (EU)] 2022/1172 af 4.5.2022 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem i den fælles landbrugspolitik og anvendelse og beregning af administrative sanktioner i forbindelse med konditionalitet [EUT L 183/12 af 8.7.2022], og hvis 16. betragtning er affattet således: »Af hensyn til klarheden og retssikkerheden bør delegeret forordning (EU) nr. 640/2014 ophæves. Nævnte forordning bør dog fortsat finde anvendelse på støtteansøgninger om direkte betalinger, der er indgivet inden den 1. januar 2023, betalingsanmodninger indgivet i forbindelse med støtteforanstaltninger gennemført i henhold til forordning (EU) 1305/2013 og kontrolsystemet og de administrative sanktioner for så vidt angår regler om krydsoverensstemmelse.«), som var gældende i produktionsåret 2019, og som dermed fandt anvendelse på det tidspunkt, hvor sanktionen blev pålagt ved underretningsafgørelsen om den meddelte tildeling og den udbetalte finansielle støtte i henhold til støtteordninger og foranstaltninger for arealrelaterede direkte betalinger i produktionsåret 2019 af 5. december 2022, journalnummer [...], såfremt Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014 i den version, der finder anvendelse fra den 1. januar 2023 (tilgængelig på https://eur-lex.europa.eu/legal-content/BG/TXT/?uri=CELEX%3A32014R0640), på det tidspunkt, hvor retten behandler sagen, ikke længere indeholder artikel 19a?
____________
1 Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 af 11.3.2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, betingelserne for afslag eller tilbagetrækning af betalinger og administrative sanktioner vedrørende direkte betalinger, støtte til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse (EUT 2014, L 181, s. 48).