Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 21. maj 2003 af Metrovacesa, S.A., mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design).

(Sag T-184/03)

(Processprog: spansk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 21. maj 2003 anlagt sag mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) af Metrovacesa, Madrid, ved advokat José Antonio Calderón Chavero, Madrid.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

(Afgørelse truffet den 10. marts 2003 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 183/2002-1 annulleres.

(Den rejste indsigelse i sag B262.271 afvises som helhed.

(Sagsøgerens påstande tiltrædes, og det pålægges Harmoniseringskontorets indsigelsesafdeling at registrere det omhandlede mærke.

(Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ansøger om EF-varemærket:GESINAR S.L. (ny erhverver: sagsøgeren).

EF-varemærket, der søges

registreret:Figurmærket "Gesinar" ( ansøgning nr. 1.202.027 for tjenesteydelser i klasse 35, 36 og 41 (bistand ved forretningsledelse, forvaltning, mæglervirksomhed, udlejning, evaluering, vurdering og salgsfremmende foranstaltninger i forbindelse med fast ejendom af enhver art, udstedelse og deponering af værdipapirer, uddannelses- og underholdningsvirksomhed).

Indehaver af det i indsigelsessagen

påberåbte varemærke eller tegn:GESTIONES ADMINISTRATIVAS Y SERVICIOS INMOBILIARIOS MAR S.L.

Det i indsigelsessagen

påberåbte varemærke eller tegn:Figurmærket "GESINMAR" (ældre varemærke nr. 1.975.912 for tjenesteydelser i klasse 36).

Indsigelsesafdelingens afgørelse:Indsigelsen tages til følge for alle tjenesteydelser i klasse 36.

Appelkammerets afgørelse:Klagen afvises.

Søgsmålsgrunde:Urigtig anvendelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 (risiko for forveksling).

____________