Rettens dom (Første Afdeling) af 4. juni 2014 – Sedghi og Azizi mod Conseil
(Sag T-66/12)
»Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran med det formål at undgå nuklear spredning – indefrysning af midler – fjernelse fra listen over omhandlede personer og enheder – annullationssøgsmål – søgsmålsinteresse – medhold – begrundelsespligt – urigtigt skøn«
1. Retslig procedure – retsakter, der ophæver og erstatter de anfægtede retsakter under sagens behandling – anmodning om tilpasning af annullationspåstandene, der er fremsat under sagen – frist for fremsættelse af en sådan anmodning – begyndelsestidspunkt – datoen for meddelelsen af den nye retsakt til de berørte parter (art. 263, stk. 6, TEUF) (jf. præmis 29-31)
2. Annullationssøgsmål – søgsmålsinteresse – bedømmelse på tidspunktet for sagens anlæg – søgsmål anlagt til prøvelse af en retsakt, hvorved der iværksættes restriktive foranstaltninger over for sagsøgeren – ophævelse af den anfægtede retsakt under sagens behandling – konstatering af, at det er ufornødent at træffe afgørelse – afvisning fra realitetsbehandling – sagsøgerens fortsatte interesse i, at det fastslås, at den anfægtede retsakt er ulovlig (art. 263 TEUF og 266 TEUF) (jf. præmis 35-37 og 39-42)
3. Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning (art. 296 TEUF; Rådets afgørelse 2010/413/FUSP; Rådets forordning nr. 961/2010 og nr. 267/2012) (jf. præmis 46-51 og 55-58)
4. Den Europæiske Union – domstolskontrol med lovligheden af institutionernes retsakter – restriktive foranstaltninger over for Iran – foranstaltninger truffet inden for rammerne af bekæmpelsen af nuklear spredning – kontrollens rækkevidde (art. 275, stk. 2, TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47) (jf. præmis 63-67)
5. Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – adfærd, der svarer til støtte til en sådan spredning – foreligger ikke (Rådets afgørelse 2010/413/FUSP, bilag II; Rådets forordning nr. 961/2010, bilag VIII) (jf. præmis 69, 70, 72, 73, 77 og 79-83)
Angående
| Principalt annullation med øjeblikkelig virkning af Rådets afgørelse 2011/783/FUSP af 1. december 2011 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 319, s. 71), af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1245/2011 af 1. december 2011 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 961/2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran, og af Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010 (EUT L 88, s. 1), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgerne, og subsidiært påstand om, at det fastslås, at artikel 19, stk. 1, litra b), og artikel 20, stk. 1, litra b), i Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT L 195, s. 39), artikel 16, stk. 2, i Rådets forordning (EU) nr. 961/2010 af 25. oktober 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EF) nr. 423/2007 (EUT L 281, s. 1), samt artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 267/2010 ikke finder anvendelse på Ahmad Azizi. |
Konklusion
1) | | Følgende retsakter annulleres, for så vidt som de vedrører Ali Sedghi og Ahmad Azizi: |
– Rådets afgørelse 2011/783/FUSP af 1. december 2011 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran
– Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1245/2011 af 1. december 2011 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 961/2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran
– Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010.
2) | | I øvrigt er det ufornødent at træffe afgørelse i sagen. |
3) | | Rådet for Den Europæiske Union betaler sagens omkostninger. |