RETTENS KENDELSE (Anden Afdeling)
13. september 2021 (*)
»Retspleje – anmodning om ekstraordinær genoptagelse – EU-varemærker – indsigelsessag – søgsmål til prøvelse af EUIPO’s afgørelse om delvist afslag på registrering af et varemærke – tilbagetagelse af indsigelsen inden forkyndelsen af kendelsen om afvisning af sagen – faktiske omstændighed ukendt for sagsøgeren og for Retten – ekstraordinær genoptagelse af kendelsen – ufornødent at træffe afgørelse«
I sag T-616/19 REV,
Katjes Fassin GmbH & Co. KG, Emmerich am Rhein (Tyskland), ved advokaterne T. Schmitz, S. Stolzenburg-Wiemer, M. Breuer og I. Dimitrov,
sagsøger,
mod:
Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) ved A. Söder, som befuldmægtiget,
sagsøgt,
den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten:
Haribo The Netherlands & Belgium BV, Breda (Nederlandene), ved advokaterne A. Tiemann og C. Elkemann,
angående en anmodning om ekstraordinær genoptagelse af kendelse af 10. juli 2020, Katjes Fassin mod EUIPO – Haribo The Netherlands & Belgium (WONDERLAND) (T-616/19, ikke trykt i Sml., EU:T:2020:334),
har
RETTEN (Anden Afdeling),
sammensat af afdelingsformanden V. Tomljenović, og dommerne, F. Schalin og I. Nõmm (refererende dommer),
justitssekretær: E. Coulon,
afsagt følgende
Kendelse
Baggrunden for anmodningen
1 Den 18. januar 2017 indgav sagsøgeren, Katjes Fassin GmbH & Co. KG, en ansøgning om registrering af et EU-varemærke ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EU-varemærker (EUT 2009, L 78, s. 1), med senere ændringer (erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 af 14.6.2017 om EU-varemærker (EUT 2017, L 154, s. 1)).
2 Det varemærke, der blev ansøgt registreret, var ordmærket WONDERLAND, idet de varer, ansøgningen vedrørte, henhørte under klasse 30 i Nicearrangementet af 15. juni 1957 vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker, som revideret og ændret.
3 Varemærkeansøgningen blev offentliggjort i EU-Varemærketidende 2017/017 af 26. januar 2017.
4 Den 22. marts 2017 rejste Haribo The Netherlands & Belgium BV indsigelse i medfør af artikel 41 i forordning nr. 207/2009 (nu artikel 46 i forordning 2017/1001) mod registreringen af varemærket WONDERLAND for alle de varer, der var omfattet af registreringsansøgningen.
5 Indsigelsen var bl.a. baseret på det ældre Benelux-ordmærke WONDERMIX, registreret den 1. juli 2015 under nr. 974248, der betegner varer i klasse 30.
6 Den registreringshindring, der blev påberåbt til støtte for indsigelsen, er den, der er omfattet af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning 2017/1001].
7 Den 7. september 2018 gav indsigelsesafdelingen medhold i indsigelsen med den begrundelse, at der bestod en risiko for forveksling med det ældre Benelux-varemærke for alle de varer, der var omfattet af ansøgningen om registreringen af varemærket WONDERLAND.
8 Den 6. november 2018 indgav sagsøgeren i medfør af artikel 66-71 i forordning 2017/1001 en klage over indsigelsesafdelingens afgørelse til EUIPO.
9 Ved afgørelse af 8. juli 2019 (sag R 2164/2018-4) annullerede Fjerde Appelkammer ved EUIPO delvist indsigelsesafdelingens afgørelse.
10 Den 12. september 2019 indgav sagsøgeren et søgsmål ved Retten til prøvelse af Fjerde Appelkammers afgørelse, for så vidt som det i denne var fastslået, at der bestod en risiko for forveksling for en del af de omhandlede varer.
11 Ved kendelse af 10. juli 2020, Katjes Fassin mod EUIPO – Haribo The Netherlands & Belgium (WONDERLAND) (T-616/19, ikke trykt i Sml., EU:T:2020:334), afviste Retten søgsmålet indledt af sagsøgeren.
12 Ved skrivelse af 27. juli 2020 anmodede sagsøgeren EUIPO om at redegøre for grundende til, at sagsøgeren ikke var blevet oplyst om, at indsigeren, intervenienten for Retten, ved fax af 25. juni 2020 havde tilbagetaget sin indsigelse mod registreringen af varemærket WONDERLAND.
Retsforhandlinger og parternes påstande
13 Ved processkrift indleveret til Rettens Justitskontor den 18. september 2020 anmodede sagsøgeren i medfør af artikel 169 i Rettens procesreglement, sammenholdt med artikel 44 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, om ekstraordinær genoptagelse af kendelsen af 10. juli 2020, WONDERLAND (T-616/19, ikke trykt i Sml., EU:T:2020:334).
14 Ved processkrift indleveret til Rettens Justitskontor den 23. oktober 2020 fremsatte EUIPO sine bemærkninger til denne anmodning om ekstraordinær genoptagelse.
15 Ved kendelse af 22. april 2021, Katjes Fassin mod EUIPO – Haribo The Netherlands Belgium (WONDERLAND) (T-616/19 REV, EU:T:2021:213), fastslog Retten, at anmodningen om ekstraordinær genoptagelse af kendelse af 10. juli 2020, WONDERLAND (T-616/19, ikke trykt i Sml., EU:T:2020:334), kunne antages til realitetsbehandling.
16 Ved processkrift indleveret til Rettens Justitskontor den 25. maj 2021 har sagsøgeren fremsat sine bemærkninger til sagen.
17 Ved processkrift indleveret til Rettens Justitskontor den 26. maj 2021 har EUIPO fremsat agenturets bemærkninger vedrørende sagens realitet.
18 Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:
– Behandlingen af sag T-616/19 genoptages.
– Kendelsen af 10. juli 2020, WONDERLAND (T-616/19, ikke trykt i Sml., EU:T:2020:334), ændres.
– Hver part bærer sine egne omkostninger i hovedsagen.
– EUIPO tilpligtes at betale omkostningerne i forbindelse med sagen om ekstraordinær genoptagelse.
19 EUIPO har nedlagt følgende påstande:
– Anmodningen om ekstraordinær genoptagelse forkastes.
– EUIPO tilpligtes ikke at betale omkostningerne i hovedsagen eller omkostningerne i forbindelse med sagen om ekstraordinær genoptagelse.
Retlige bemærkninger
20 Til støtte for sin anmodning om ekstraordinær genoptagelse har sagsøgeren påberåbt sig den faktiske omstændighed, at intervenienten har taget sin indsigelse mod registreringen af varemærket WONDERLAND tilbage. Sagsøgeren har gjort gældende, at denne faktiske omstændighed var ukendt for sagsøgeren selv og for Retten på tidspunktet for forkyndelsen af kendelsen af 10. juli 2020, WONDERLAND (T-616/19, ikke trykt i Sml., EU:T:2020:334). Sagsøgeren har gjort gældende, at dette nye forhold bør foranledige Retten til at afsige en kendelse om, at det er ufornødent at træffe afgørelse, og således anvende en anden løsning end den, der blev lagt til grund i ovennævnte kendelse.
21 Det skal indledningsvis bemærkes, at procesreglementets artikel 169, stk. 1, bestemmer, at der i overensstemmelse med artikel 44 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol kun kan anmodes om ekstraordinær genoptagelse af en sag, i hvilken Retten har truffet afgørelse, hvis der fremkommer en faktisk omstændighed af afgørende betydning, der inden dommens afsigelse eller kendelsens forkyndelse var ukendt for Retten og for den part, der anmoder om genoptagelse af sagen.
22 Dernæst følger det af fast retspraksis, at ekstraordinær genoptagelse ikke udgør en appelmulighed, men et ekstraordinært retsmiddel, som giver mulighed for at anfægte en endelig retslig afgørelses retskraft på grund af de konstateringer af faktiske omstændigheder, som den dømmende myndighed har baseret sig på. Genoptagelse forudsætter, at der er fremkommet omstændigheder af faktisk art, som ligger før afgørelsens afsigelse eller forkyndelse, og som indtil da var ukendt for den retsinstans, som har truffet denne afgørelse, samt for den part, der begærer genoptagelse, og som, såfremt retsinstansen kunne have taget dem i betragtning, ville kunne have ført til en anden afgørelse af tvisten (jf. i denne retning kendelse af 4.12.2014, JAS mod Kommissionen, T-573/11 REV, ikke trykt i Sml., EU:T:2014:1124, præmis 23 og den deri nævnte retspraksis, og af 28.11.2017, Staelen mod Ombudsmanden, T-217/11 REV, ikke trykt i Sml., EU:T:2017:861, præmis 23 og den deri nævnte retspraksis).
23 Det følger i øvrigt af procesreglementets artikel 169, stk. 2, at en anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal fremsættes inden tre måneder fra den dag, hvor den, der fremsætter anmodningen, har fået kendskab til den faktiske omstændighed, hvorpå den støttes, jf. dog tiårsfristen i statuttens artikel 44, stk. 3. I overensstemmelse med procesreglementets artikel 169, stk. 3, litra d), skal anmodningen angive beviserne for tilstedeværelsen af de faktiske omstændigheder, som begrunder den ekstraordinære genoptagelse, og for, at de i stk. 2 fastsatte frister er overholdt.
24 Endelig skal det bemærkes, at i overensstemmelse med artikel 44, stk. 2, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol indledes genoptagelsessagen med en kendelse, hvorved Domstolen udtrykkeligt fastslår tilstedeværelsen af en ny faktisk omstændighed, anerkender, at denne har de egenskaber, der kan begrunde genoptagelse af sagen, og erklærer, at begæringen derfor kan imødekommes. Procesreglementets artikel 169, stk. 5, bestemmer, at uden at tage stilling til sagens realitet afgør Retten, efter at have givet parterne lejlighed til at fremsætte deres bemærkninger, ved kendelse, om anmodningen om ekstraordinær genoptagelse skal antages til realitetsbehandling.
25 Denne opdeling af proceduren i to faser – den ene vedrørende formaliteten, den anden vedrørende realiteten – skyldes de strenge betingelser for at indlede en genoptagelsessag, som jo herved ophæver retskraftsvirkningen (jf. dom af 8.7.1999, DSM mod Kommissionen, C-5/93 P, EU:C:1999:364, præmis 66 og den deri nævnte retspraksis).
26 I det foreliggende tilfælde fastslog Retten ved kendelse af 22. april 2021, WONDERLAND (T-616/19 REV, EU:T:2021:213), at begæringen om genoptagelse af kendelse af 10. juli 2020, WONDERLAND (T-616/19, ikke trykt i Sml., EU:T:2020:334), kunne antages til realitetsbehandling. Retten fastslog, at tilbagetagelsen af indsigelsen, som hverken denne eller sagsøgeren kendte til, udgjorde en faktisk omstændighed af afgørende betydning som omhandlet i procesreglementets artikel 169, stk. 1, af hvilken den videre behandling af sagen kunne afhænge. Retten fastslog således, at samtlige de betingelser for at antage en anmodning om ekstraordinær genoptagelse til realitetsbehandling, der er fastsat i nævnte artikel 169, var opfyldt.
27 Følgelig skal det materielle spørgsmål undersøges, og det skal derfor afgøres, om kendelsen af 10. juli 2020, WONDERLAND (T-616/19, ikke trykt i Sml., EU:T:2020:334), skal genoptages.
28 Det følger af fast retspraksis, at når en indsigelse tilbagetages under en sag for appelkammeret, hvorunder der skal tages stilling til en afgørelse om indsigelsen, eller under en sag for Den Europæiske Unions retsinstanser, der vedrører en afgørelse om en klage indgivet til EUIPO over afgørelsen vedrørende indsigelsen, forsvinder grundlaget for sagen reelt, og denne er således uden genstand (kendelse af 9.2.2004, Synopharm mod KHIM – Pentafarma (DERMASYN), T-120/03, EU:T:2004:33, præmis 20, og jf. ligeledes kendelse af 2.4.2020, Thai World Import Export mod EUIPO – Elvir (Yaco), T-3/19, ikke trykt i Sml., EU:T:2020:150, præmis 4 og den deri nævnte retspraksis).
29 I den foreliggende sag har intervenienten taget sin indsigelse tilbage for EUIPO, hvilket sidstnævnte har bekræftet i sine bemærkninger vedrørende anmodningen om ekstraordinær genoptagelse. EUIPO præciserede desuden, at denne tilbagetagelse havde virkning inden forkyndelsen af kendelsen af 10. juli 2020, WONDERLAND (T-616/19, ikke trykt i Sml., EU:T:2020:334).
30 Det følger heraf, at på tidspunktet for forkyndelsen af kendelsen af 10. juli 2020, WONDERLAND (T-616/19, ikke trykt i Sml., EU:T:2020:334), var grundlaget for indsigelsesproceduren bortfaldet, og at den afgørelse, der var genstand for annullationssøgsmålet i hovedsagen, skulle anses for aldrig at have eksisteret.
31 Hvis Retten følgelig rettidigt havde fået meddelelse om, at indsigelsen var blevet tilbagetaget, ville den ikke have afsagt kendelsen af 10. juli 2020, WONDERLAND (T-616/19, ikke trykt i Sml., EU:T:2020:334).
32 Anmodningen om ekstraordinær genoptagelse tages derfor til følge, og i henhold til procesreglementets artikel 130, stk. 2, skal det fastslås, at annullationssøgsmålet i sag T-616/19 er blevet uden genstand som følge af tilbagetagelsen af indsigelsen mod registreringen af varemærket WONDERLAND, og at det derfor er ufornødent at træffe afgørelse (jf. i denne retning og analogt kendelse af 2.4.2020, Yaco, T-3/19, ikke trykt i Sml., EU:T:2020:150, præmis 6).
Omkostningerne i forbindelse med annullationssøgsmålet i sag T-616/19
33 Procesreglementets artikel 137 fastsætter, at Retten, såfremt der ikke er anledning til at træffe afgørelse i sagen, er frit stillet i sin afgørelse om sagsomkostninger.
34 Henset til sagens omstændigheder finder Retten, at hver part bør bære sine egne omkostninger.
Omkostningerne i forbindelse med sagen om ekstraordinær genoptagelse
35 Ifølge procesreglementets artikel 134, stk. 1, pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom.
36 EUIPO og intervenienten har tabt sagen. Begge parter har været lige uagtsomme ved ikke i tide at underrette Retten og sagsøgeren om, at intervenientens indsigelse mod registreringen af varemærket WONDERLAND var blevet tilbagetaget. Sagsøgeren nedlagde imidlertid kun påstand om, at EUIPO tilpligtedes at betale sagsomkostningerne i forbindelse med sagen om ekstraordinær genoptagelse. Følgelig bør EUIPO pålægges at bære sine egne omkostninger og desuden betale halvdelen af de omkostninger, der er afholdt af sagsøgeren i forbindelse med sagen om ekstraordinær genoptagelse. Sagsøgeren bærer således halvdelen af sine egne omkostninger.
På grundlag af disse præmisser
bestemmer
RETTEN (Anden Afdeling):
1) Anmodningen om ekstraordinær genoptagelse af kendelse af 10. juli 2020, Katjes Fassin mod EUIPO – Haribo The Netherlands & Belgium (WONDERLAND) (T-616/19, ikke trykt i Sml., EU:T:2020:334), tages til følge.
2) Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen Katjes Fassin mod EUIPO – Haribo The Netherlands & Belgium (WONDERLAND) (sag T-616/19).
3) Hver part bærer sine egne omkostninger for så vidt angår annullationssøgsmålet i sagen Katjes Fassin mod EUIPO – Haribo The Netherlands & Belgium (WONDERLAND) (sag T-616/19).
4) Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) bærer sine egne omkostninger for så vidt angår den ekstraordinære genoptagelse af sagen.
5) EUIPO betaler halvdelen af Katjes Fassin GmbH & Co. KG’s omkostninger for så vidt angår den ekstraordinære genoptagelse af sagen.
6) Katjes Fassin bærer halvdelen af sine egne omkostninger for så vidt angår den ekstraordinære genoptagelse af sagen.
7) Justitssekretæren vedlægger originaleksemplaret af denne kendelse originaleksemplaret af kendelsen af 10. juli 2020, Katjes Fassin mod EUIPO – Haribo The Netherlands & Belgium (WONDERLAND) (T-616/19, ikke trykt i Sml., EU:T:2020:334).
8) Justitssekretæren henviser til denne kendelse i margenen i kendelsen af 10. juli 2020, Katjes Fassin mod EUIPO – Haribo The Netherlands & Belgium (WONDERLAND) (T-616/19, ikke trykt i Sml., EU:T:2020:334).
Således bestemt i Luxembourg den 13. september 2021.
Justitssekretær | | Afdelingsformand |