Language of document :

Rettens kendelse af 7. marts 2014 – FESI mod Rådet

(Sag T-134/10) 1

(Annullationssøgsmål – dumping – udvidelse af den endelige antidumpingtold indført på importen af visse typer fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Vietnam og i Folkerepublikken Kina til også at omfatte import af visse typer fodtøj med overdel af læder afsendt fra Macao –

forening, der repræsenterer uafhængige importører – ikke individuelt berørt – regelfastsættende retsakt, der omfatter gennemførelsesforanstaltninger – afvisning)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Fédération européenne de l’industrie du sport (FESI) (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne E. Vermulst og Y. van Gerven)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (først ved J.P. Hix og B. Driessen, som befuldmægtigede, bistået af advokat G. Berrisch og barrister N. Chesaites, og derefter ved J.P. Hix og B. Driessen, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved H. van Vliet og M. França, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1294/2009 af 22. december 2009 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse typer fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Vietnam og i Folkerepublikken Kina som udvidet til også at omfatte import af visse typer fodtøj med overdel af læder afsendt fra Macao SAR, uanset om den er angivet med oprindelse i Macao SAR eller ej, som følge af en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 (EUT L 352, s. 1).

Konklusion

Sagen afvises.

Fédération européenne de l’industrie du sport (FESI) bærer sine egne omkostninger og betaler Rådet for Den Europæiske Unions omkostninger.

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.

____________

1 EUT C 148 af 5.6.2010.