Sag T-320/09

Planet AE

mod

Europa-Kommissionen

»Annullationssøgsmål – beskyttelse af Unionens finansielle interesser – system for tidlig varsling, der gør det muligt at fastslå risikoniveauet forbundet med en enhed – OLAF-undersøgelse om gennemførelsen af en offentlig kontrakt vedrørende et institutionelt moderniseringsprojekt i Syrien – afgørelser om at anmode om aktivering af en W1a- og en W1b-varsling – sagens genstand – anfægtelige retsakter – formaliteten«

Sammendrag af kendelse

1.      Retspleje – stævning – formkrav – fastlæggelse af søgsmålets genstand

(Statutten for Domstolen, art. 21; Rettens procesreglement, art. 44)

2.      Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – begreb – akter, der fremkalder bindende retsvirkninger – behandling af oplysninger udelukkende med henblik på brug inden for forvaltningen – formaliteten – betingelser

(Art. 230 EF; Kommissionens beslutning 2008/969)

3.      Annullationssøgsmål – anbringender – inkompetence hos den institution, der har vedtaget den anfægtede akt – anbringende om en ufravigelig procesforudsætning,

(Art. 230 EF)

4.      Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – akter, der fremkalder bindende retsvirkninger – retsakter, som ændrer sagsøgerens retsstilling – varsling i systemet for tidlig varsling, der skal anvendes af Kommissionens anvisningsberettigede og af forvaltningsorganerne – søgsmål iværksat af en enhed, der er omfattet af varslingen – formaliteten

(Art.230 EF; Kommissionens beslutning 2008/969)

1.      I henhold til artikel 21 i statutten for Domstolen og artikel 44 i Rettens procesreglement skal stævningen angive sagens genstand og indeholde sagsøgerens påstande. Påstandene skal desuden angives præcist og utvetydigt, idet Retten, såfremt dette ikke er tilfældet, risikerer at træffe afgørelse infra eller ultra petita med risiko for, at sagsøgtes rettigheder bliver tilsidesat. Fastlæggelsen af den anfægtede retsakt kan imidlertid fremgå indirekte af stævningens angivelser og argumentation i sin helhed. Et søgsmål, der formelt er rettet mod en retsakt, som er led i en række retsakter, der udgør en helhed, kan om nødvendigt betragtes som rettet mod de øvrige retsakter.

(jf. præmis 22 og 23)

2.      Et annullationssøgsmål kan anvendes mod enhver af institutionerne vedtagen bestemmelse, som er bestemt til at afføde retsvirkninger, uanset dens karakter eller form. Det er navnlig alle sådanne foranstaltninger, som har retligt bindende virkninger, der kan berøre sagsøgerens interesser gennem en væsentlig ændring af hans retsstilling, som kan anfægtes i henhold til artikel 230 EF. Søgsmål, som er anlagt til prøvelse af retsakter, der kun udgør foranstaltninger, der er truffet inden for forvaltningen, og som dermed ikke afføder nogen retsvirkninger uden for denne, skal derimod afvises.

Den omstændighed, at administrationen udelukkende behandler oplysningerne med henblik på internt brug – ved bl.a. at indsamle, forvalte og benytte sig af dem – udelukker på ingen måde, at sådanne handlinger kan påvirke borgernes interesser. En sådan påvirkning afhænger nemlig af flere forhold, heriblandt karakteren af de behandlede oplysninger, det specifikke formål med den omhandlede behandling, de præcise følger af denne behandling, og hvorvidt formålet med og følgerne af den omhandlede behandling er forenelig med de gældende bestemmelser, som afgrænser administrationens kompetence.

(jf. præmis 37-39)

3.      Manglende kompetence hos den, som har vedtaget de omtvistede retsakter, udgør en ufravigelig procesforudsætning, der skal behandles ex-officio.

(jf. præmis 41)

4.      Henset til formålet med afgørelse 2008/969 om det system for tidlig varsling, der skal anvendes af Kommissionens anvisningsberettigede og af forvaltningsorganerne, dvs. beskyttelse af Unionens finansielle interesser ved gennemførelsen af budgetmæssige foranstaltninger, kan virkningerne af en varsling vedrørende en enhed i varslingssystemet, endog i kategori W1, ikke anses for at være begrænset til Unionens institutioner, organer og myndigheders interne sfære, idet en sådan varsling nødvendigvis også påvirker forholdet mellem de omhandlede anvisningsberettigede og den nævnte enhed. Det fremgår nemlig af ordlyden af artikel 16 og af opbygningen af afgørelsen, at hvis der konstateres en W1-varsling, indebærer dette en forpligtelse for den omhandlede anvisningsberettigede til at træffe øgede overvågningsforanstaltninger.

De enheder, som ansøger om finansielle midler fra Unionen, påvirkes således af en varsling i varslingssystemet, idet de med henblik på at kunne forfølge deres økonomiske interesser er forpligtede til at tilpasse sig de strengere betingelser og forsigtighedsforanstaltninger, som pålægges dem af de berørte anvisningsberettigede. Sådanne betingelser og forsigtighedsforanstaltninger kan bestå i nye uforudsete aftalemæssige forpligtigelser og økonomiske byrder, eller i indvirkninger på den interne organisation i et konsortium, som enhederne indgår i.

At nægte sagsøgeren muligheden for en domstolsprøvelse af de materielle forhold, som ligger til grund for de omtvistede retsakter, er under sådanne omstændigheder ikke foreneligt med EU-retten. Dette gælder så meget desto mere, som afgørelse 2008/969 ikke foreskriver nogen ret for juridiske eller fysiske personer til underretning, og end mindre høring, inden de bliver registreret i varslingssystemet gennem en W1-, W2-, W3-, W4- eller en W5-varsling.

Ud over, at disse retsakter udviser samtlige juridiske kendetegn ved anfægtelige retsakter, udgør de samtidig en afslutning på en særlig procedure, nemlig registreringen af en enhed på en »varslingsliste«, uden at denne enhed er blevet hørt om årsagen til denne registrering, og de adskiller sig fra afgørelser, hvorved de særlige krav fastsat i afgørelse 2008/969 gennemføres.

(jf. præmis 44, 45, 48 og 51-53)