Language of document :

Sag anlagt den 20. august 2013 – Triarii mod Kommissionen

(Sag T-435/13)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Triarii BV (Haag, Nederlandene) (ved advokat G. Verhellen)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 20. juni 2013 af Europa-Kommissionen (Re.: ENER B 1/IMMR(2013) ENER.B.1.2638778) annulleres med henblik på at inkludere sagsøgerens bud i udbudsproceduren.

Såfremt Domstolens afgørelse i overensstemmelse med påstanden træffes efter valget af tilbudsgiver:

annulleres det foreliggende udbud nr. ENER/B1/2013-371 med henblik på at give sagsøger mulighed for på ny at afgive bud

annulleres den afgørelse, som Europa-Kommissionen træffer vedrørende tildeling af udbud nr. ENER/B1/2013-371 til en tilbudsgiver, og/eller

sagsøgeren tildeles erstatning som kompensation for en forspildt chance på grund af udelukkelsen af denne fra udbud nr. ENER/B1/2013-371.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to søgsmålsgrunde.

Med det første anbringende anføres det, at Retten i henhold til artikel 263 TEUF er kompetent til at prøve nærværende sag.

Med det andet anbringende anføres det, at Kommissionen ved sin handlemåde skabte en berettiget forventning om, at buddet var afgivet rettidigt.