Sag T-262/10

Microban International Ltd og

Microban (Europe) Ltd

mod

Europa-Kommissionen

»Offentlig sundhed – liste over additiver, der må anvendes ved fremstilling af plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer – den oprindelige ansøgers tilbagetrækning af ansøgningen om optagelse af et additiv på listen – Kommissionens afgørelse om ikke at optage 2,4,4’-trichlor-2’-hydroxydiphenylether på listen – annullationssøgsmål – formaliteten – regelfastsættende retsakt – umiddelbart berørt – ingen gennemførelsesforanstaltninger – hjemmel«

Sammendrag af dom

1.      Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – begrebet regelfastsættende retsakt i artikel 263, stk. 4 TEUF’s forstand – enhver almengyldig retsakt med undtagelse af lovgivningsmæssige retsakter

(Art. 263, stk. 4, TEUF)

2.      Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – umiddelbart berørt – kriterier

(Art. 230, stk. 4, EF; art. 263, stk. 4, TEUF)

3.      Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, der berører dem umiddelbart og individuelt – Kommissionens afgørelse om ikke at optage et additiv på listen over additiver, der er godkendt i henhold til direktiv 2002/72 – sag anlagt af virksomheder, som anvender det omhandlede additiv i fremstillingen af deres produkter – antagelse til realitetsbehandling

(Art. 263, stk. 4, TEUF)

4.      Tilnærmelse af lovgivningerne – materialer og genstande bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler – Kommissionens afgørelse om ikke at optage et additiv på listen over additiver, der er godkendt i henhold til direktiv 2002/72 – hjemmel – artikel 11, stk. 3, i forordning nr. 1935/2004 – ikke tilladt

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1935/2004, art. 11, stk. 3; Kommissionens direktiv 2002/72)

5.      Tilnærmelse af lovgivningerne – materialer og genstande bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler – Kommissionens afgørelse om ikke at optage et additiv på listen over additiver, der er godkendt i henhold til direktiv 2002/72 – vedtagelse af en afgørelse, efter at den oprindelige ansøger har trukket anmodningen om optagelse tilbage

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1935/2004; Kommissionens direktiv 2002/72)

1.      Begrebet regelfastsættende retsakt som omhandlet i artikel 263, stk. 4, TEUF skal forstås således, at det omfatter enhver almengyldig retsakt med undtagelse af lovgivningsmæssige retsakter.

I denne forbindelse udgør en afgørelse fra Kommissionen om afvisning af at optage et additiv på listen over additiver, der i henhold til direktiv 2002/72 om plastmaterialer og genstande bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler kan anvendes ved fremstilling af sådanne materialer og genstande, truffet med hjemmel i artikel 11, stk. 3, i forordning nr. 1935/2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer og om ophævelse af direktiv 80/590 og 89/109, en regelfastsættende retsakt i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 263, stk. 4, TEUF. En sådan afgørelse vedtages således af Kommissionen som led i udøvelsen af dens gennemførelsesbeføjelser og ikke som led i udøvelsen af dens lovgivningsmæssige beføjelser. Da den desuden finder anvendelse på alle fysiske eller juridiske personer, der driver virksomhed med produktion og/eller salg af dette additiv og af genstande og materialer, som indeholder dette stof, finder afgørelsen anvendelse generelt, idet den gælder for objektivt bestemte situationer og afføder retsvirkninger for en generelt og abstrakt angivet kreds af personer.

(jf. præmis 21-25)

2.      Ifølge artikel 263, stk. 4, TEUF kan enhver fysisk eller juridisk person indbringe klage med henblik på prøvelse af retsakter, der er rettet til vedkommende, eller som berører denne umiddelbart og individuelt, samt af regelfastsættende retsakter, der berører vedkommende umiddelbart, og som ikke omfatter gennemførelsesforanstaltninger.

Hvad angår begrebet umiddelbart berørt forekommer udtrykket »berører denne/vedkommende umiddelbart« to gange i artikel 263, stk. 4, TEUF. Dels gentages i denne bestemmelse ordlyden af artikel 230, stk. 4, EF og henvises til »retsakter, som berører vedkommende umiddelbart«. Dels indføres i artikel 263, stk. 4, TEUF begrebet »regelfastsættende retsakter, der berører vedkommende umiddelbart, og som ikke omfatter gennemførelsesforanstaltninger«.

Betingelsen om, at den pågældende skal være umiddelbart berørt, således som den forekommer i artikel 230, stk. 4, EF, medfører dels at den anfægtede foranstaltning umiddelbart skal have indvirkning på den pågældendes retsstilling, dels at foranstaltningen ikke skal overlade et skøn til adressaterne, der skal gennemføre den, men at gennemførelsen skal ske helt automatisk, udelukkende i medfør af de anfægtede regler og uden anvendelse af andre mellemkommende regler. Ved at tillade en fysisk eller juridisk person at indbringe en klage med henblik på prøvelse af retsakter, som berører den pågældende umiddelbart, og som ikke omfatter gennemførelsesforanstaltninger, har artikel 263, stk. 4, TEUF til formål at lempe betingelserne for at indbringe en direkte klage. Begrebet umiddelbart berørt som indført i den nye artikel 263, stk. 4, TEUF kan derfor under alle omstændigheder ikke fortolkes snævrere end begrebet umiddelbart berørt, således som det forekommer i artikel 230, stk. 4, EF. Når det således er påvist, at en sagsøger er umiddelbart berørt af en afgørelse fra Kommissionen som omhandlet i dette begreb, således som det forekommer i artikel 230, stk. 4, EF, må det fastslås, at denne ligeledes er umiddelbart berørt af denne afgørelse som omhandlet i dette begreb som indført i den nye artikel 263, stk. 4, TEUF.

(jf. præmis 18, 26, 27 og 32)

3.      En afgørelse fra Kommissionen om afvisning af at optage et additiv på listen over additiver, der i henhold til direktiv 2002/72 om plastmaterialer og genstande bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler kan anvendes ved fremstilling af sådanne materialer og genstande, som har til følge, at materialer og genstande indeholdende dette additiv, som er bestemt til at komme i berøring med fødevarer, ikke må markedsføres, skal betragtes som havende umiddelbar indvirkning på retsstillingen for de virksomheder, der køber dette additiv og anvender det til at fremstille et produkt med antibakterielle og antimikrobielle egenskaber, som derpå sælges med henblik på at blive anvendt ved fremstilling af plastmaterialer og -genstande, der er bestemt til at komme i berøring med fødevarer.

(jf. præmis 28 og 30)

4.      En afgørelse fra Kommissionen om ikke at optage et additiv på listen over additiver, der i henhold til direktiv 2002/72 om plastmaterialer og genstande bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler kan anvendes ved fremstilling af sådanne materialer og genstande, hvorved Kommissionen forbød markedsføring af et bestemt additiv som additiv ved fremstilling af materialer og genstande, der er bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler, og som i dette øjemed afviste at optage dette additiv på positivlisten og fjernede stoffet fra den foreløbige liste, har ikke hjemmel i artikel 11, stk. 3, i forordning nr. 1935/2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer og om ophævelse af direktiv 80/590 og 89/109. Artikel 11, stk. 3, i forordning nr. 1935/2004 vedrører således kun tilfælde, hvor Kommissionen agter at godkende anvendelse og markedsføring i Unionen af et stof inkorporeret i materialer eller genstande, der er bestemt til at komme i berøring med fødevarer.

(jf. præmis 46-48)

5.      Kommissionen misligholder den procedure, der er fastsat i forordning nr. 1935/2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer og om ophævelse af direktiv 80/590 og 89/109, samt i direktiv 2002/72 om plastmaterialer og genstande bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler, når den som følge af, at den oprindelige ansøger trækker sin ansøgning om optagelse af et additiv på listen over godkendte additiver tilbage, vedtager en afgørelse om afvisning af at optage dette additiv på listen over additiver, der i henhold til direktiv 2002/72 kan anvendes ved fremstilling af plastmaterialer og genstande bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler, uden at træffe en risikohåndteringsbeslutning som omhandlet i 14. betragtning til forordning 1935/2004.

(jf. præmis 67 og 69)