Language of document :

Sag anlagt den 27. november 2006 - Moreira da Fonseca mod KHIM - General Óptica (GENERAL OPTICA)

(Sag T-319/06)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Alberto Jorge Moreira da Fonseca Lda (Santo Tirso, Portugal) (ved lawyer M. Oehen Mendes)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: General Óptica SA (Barcelona, Spanien)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 8. august 2006 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i forbindelse med ugyldighedssag nr. 828 C (sag R 944/2005-1), der blev meddelt sagsøgeren den 27. september 2006, annulleres, og følgelig erklæres EF-varemærke nr. 2 436 798 "GENERAL OPTICA", der blev søgt registreret den 5. november 2001 og registreret den 20. november 2002, ugyldigt, subsidiært fortabt.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Figurmærket "GENERAL OPTICA" for tjenesteydelser i klasse 42 (Optikervirksomhed) - EF-varemærke nr. 2 436 798

Indehaver af EF-varemærket: General Óptica SA

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Sagsøgeren

Varemærkerettigheder påberåbt af indgiveren af ugyldighedsbegæringen: Den ældre nationale handelsbetegnelse "Generalóptica" for import og detailsalg af optiske, præcisions- og fotografiske apparater

Annullationsafdelingens afgørelse: Afslag på begæringen om ugyldighed

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af bl.a. artikel 8, stk. 1 og 4, i Rådets forordning nr. 40/94, da der er risiko for forveksling mellem de to tegn, og da sagsøgerens tegn har fået beskyttelse nationalt. Tilsidesættelse af regel 22 i Kommissionens forordning nr. 2868/95, da Harmoniseringskontoret tilsidesatte sin pligt til at opfordre sagsøgeren til at fremlægge bevis for, at brug har fundet sted.

____________