Language of document :

Sag anlagt den 25. juli 2023 – Hofstede Insights mod EUIPO – Geert Hofstede (HOFSTEDE INSIGHTS)

(Sag T-429/23)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Hofstede Insights Oy (Helsingfors, Finland) (ved advokat A. Sevillano Orbegozo)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Geert Hofstede BV (Meppel, Nederlandene)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Geert Hofstede BV

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-ordmærket HOFSTEDE INSIGHTS –EU-varemærke nr. 18 338 780

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 28. april 2023 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 2128/2022-5)

Påstande

Den anfægtede afgørelse annulleres.

EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

____________